Trivsel

I Randers kommunes dagtilbud har vi en fælles definition af kerneydelsen, som er: ”Udvikling, trivsel og læring”.

Disse tre værdier overlapper hinanden og kan dårligt stå alene. For at betingelserne for et barns udvikling og læring skal være optimale, er barnets trivsel en nødvendighed.

Når man ser begrebet sundhed fra flere synsvinkler, viser der sig en tæt sammenhæng mellem børns trivsel og sundhed. 

Trivsel beskrevet ud fra et samfundsmæssigt og pædagogisk perspektiv.

Behovet for at høre til, og deltage i et fællesskab, er drivkraft for at et samfund overhovedet kan opstå og eksistere, (Honnet 2006). Behovet for tidligt samvær med andre mennesker er så grundlæggende for vores overlevelse, at vores hjerner er kodet til at reagere med forskellige former for negativ affekt (eks. frustration, rastløshed, ensomhedsfølelse og fortvivlelse), hvis ikke vi får behovet opfyldt. (Hart 2006). Det særlige ved behovet for fællesskab er, at vi aldrig vil kunne tilfredsstille det alene. Vi er afhængige af ”de andre” for at behovet for fællesskab kan opfyldes. Vi er født med et socialt behov, men vi er ikke født med evnen til at tilfredsstille det.

Ifølge Lasse Dencik, professor i socialpsykologi, er barnets ”Livsprojekt” i barndommen, at være en del af fællesskabet. Citat; ”hvis jeg med et ord skal beskrive, hvad det egentlig er, børn er i færd med, både hjemme i familien og i daginstitutionen, altså hvad man med et stort ord kunne kalde deres livsprojekt, så er det at gøre sig i stand til at være med – at høre til. Det kan man så have forskellige strategier for, men det er det, der i høj grad driver dem – deres trang til samhørighed, at etablere et tilhørsforhold”. Lasse Dencik har forsket i børn, familieforhold og institutionsliv. Han har observeret en forskel på børnehavebørns og vuggestuebørns adfærd. Børn i børnehave bruger det meste af deres tid med aktiviteter med andre børn. Børn i vuggestuen bruger en megen stor del af deres første tid med at betragte de andre børn.

Ud fra ovenstående betragtning/forskningsresultat/ skal alle børn i Dagtilbud Midt have en grundlæggende følelse af, at være en del af et fællesskab, hvor de kan føle sig trygge og udvikle sig gennem både barn-barn og barn-voksen relationer.

Ifølge Susanne Riber, sundhedsplejerske i Svendborg (fra artikel i ”far, mor & børn), udsættes børn for negativ stress, når de forventninger, vi har til, hvad barnet skal kunne klare, er for store. Hvorimod positiv stress for et barn er, når barnet oplever, at det får opgaver, som svarer til dets alder og udvikling… sagt med andre ord, har barnet brug for at kunne overskue konsekvenserne af den indflydelse, vi giver dem. Derfor skal indflydelsen være afstemt barnets alder, modenhed og robusthed.

Børn higer efter tilhørsforhold og deltagelse. Børn starter deres institutionsliv som fremmede, men stræber efter at komme til at høre til. Børnegruppen er målet for denne stræben. Det børn mest aktivt søger i deres forskellige sociale arenaer er deltagelse, (Dencik 2006). Hvis man spørger børnene selv, om hvad de syntes er det vigtigste i børnehaven, svarer de; ”De andre børn ”

Som det fremgår af ovenstående, så er god trivsel meget mere end blot fysisk sundhed. Derfor lægger vi i Dagtilbud Midt vægt på at:

  • barnet lærer sociale kompetencer, sådan at det kan indgå i menneskelige fællesskaber.
  • barnet lærer at håndtere dagligdags udfordringer og stress.
  • barnet kan udfolde sine evner og udvikle færdigheder.

I Dagtilbud Midt er vi bevidste om, at børn er forskellige og derfor også skal mødes forskelligt. Nogle børn kan klare relative store belastninger, mens andre er mere følsomme og reagerer på små belastninger i hverdagen. Som pædagog er det vigtig at SE barnet og dermed forstå, hvor zonen for netop dette barns nærmeste udvikling ligger. Der er stor forskel på børns resiliens, og alle børn skal mødes forskelligt.

For alle børn er det vigtigt, at et godt og solidt samarbejde mellem familie og daginstitution danner grundlag for en tryg og sikker base. Det er her, den følelsesmæssige tilknytning grundlægges, det er her, barnet lærer at møde verdenen med tiltro, og det er herfra, barnet bevæger sig ud i verden for at vende tilbage og få bekræftelse. De erfaringer, barnet får gennem de nære voksne, er med til at ruste barnet til at møde hverdagens krav som udfordringer i stedet for som belastninger. De strategier, det trygge barn lærer i forhold til at klare belastninger og stress, vil barnet have glæde af, næste gang barnet møder nye udfordringer.

Gennem dagligdagens krav og belastninger får barnet dannet nogle basale sociale mønstre, der gennem hele livet skal hjælpe det til at styrke, udvide og udvikle dets sociale kompetencer. Dette sker gennem erfaring med forskellige sociale processer såsom handlen og passivitet, ansvar og ansvarsfrihed, styrke og svaghed, magt og afmagt, nærhed og konflikt.

At skabe sammenhæng fra tiden hjemme til mødet med vuggestuen

Når et lille barn skal starte i vuggestue og, måske for første gang i dets liv, skal opleve at være adskilt fra sine forældre, kan det for barnet føles som en meget smertefuld og afmægtig oplevelse. Her er samarbejdet mellem forældrene og omsorgspersonen i vuggestuen overordentlig vigtigt. Forældrene, der oftest selv finder situationen smertefuld, skal måske guides og støttes i at sende de rigtige signaler til barnet, mens omsorgspersonen i vuggestuen, samtidig med at han/hun møder barnet med ømhed og trøst, skal anerkende og støtte barnet i, at dets følelse er rigtig. Når det lille barn har gennemlevet smerten og ikke længere føler afmægtighed, vil det have tilegnet sig en dyrebar læring og en erfaring, som det kan tage med sig videre i livet. Barnet vil ydermere føle succes over at have klaret sig gennem krisen samt have en spirende tro på, at det kan håndtere den næste af dagligdagens små udfordringer.

At lade barnet vokse af passende konflikter

De fleste konflikter blandt småbørn handler om mindre, praktiske ting. Børn kan strides om den samme cykel, hvem der skal gå forrest, hvem der skal have den sødeste dukke, den smarte ridderhjelm eller sidde ved siden af den voksne. I Dagtilbud Midt møder vi barn-barn-konflikter åbent og anser konfliktløsningen som en mulighed for at støtte børnenes udvikling i en positiv retning. Vi anser konflikter som en naturlig del af livet, når mennesker er sammen. Samtidig er vi meget opmærksomme på, at børn, der skændes, er uenige, slås eller bliver kede af det, skal have mulighed for støtte og guidning fra pædagogen, såfremt de har behov for dette. Efterfølgende skal børnenes værdighed være intakt, og de skal have en følelse af at have mestret en relativ vanskelig situation. Fokus skal gå fra, at situationen var vanskelig, til hvor flot barnet tacklede den.

Børn udvikler deres sociale kompetencer, når de knytter sig til andre mennesker, samarbejder, og sætter sig i andres sted. Ved at indgå i venskaber og gruppefællesskaber lærer børn at give og få omsorg og respekt, og de opnår færdigheder i forhold til at forhandle og argumentere.

Hvordan vi lærer barnet, at andre er værdifulde, præcist som de er, samtidig med at det får oplevelse af selv at være værdifuld

I Dagtilbud Midt både udviser og kræver vi rummelighed, så hvert enkelt barn oplever sig selv som grundlæggende socialt kompetent. I omgivelser, hvor børn føler sig sete, trygge og respekterede, vil en udvikling af deres sociale kompetencer, være en naturlig del af deres hverdag igennem leg og samvær med andre børn og voksne.

Hvad oplever barnet hos os

Rent konkret understøtter vi barnet i ovenstående ved at være opmærksomme på, når barnet viser tegn på følgende:

  • at være nysgerrig
  • at udtrykke sine følelser
  • at kunne se og forstå andres behov
  • at vide hvordan man handler i forskellige situationer
  • at indgå i venskaber og relationer til andre børn

Vi støtter barnets fra det spæde forsøg på at være en del af fællesskabet, og vi kommer med konstruktive anvisninger og alternativer, når barnets ageren bringer det i den modsatte retning.

Barnet bliver aldrig betragtet som forkert; kun den enkelte handling, kan være uhensigtsmæssig.

Barnet har altid ret til sine ønsker, tanker og følelser, og disse er aldrig forkerte.