Sundhedspolitik

Kost

Formål

Formålet med kostpolitikken er, at børnene i Dagtilbud Midt så tidligt som muligt udvikler gode kostvaner. God kost har stor betydning her og nu for børnenes trivsel og indlæringsmuligheder, for deres muligheder for at have det godt med sig selv og hinanden og for deres udvikling i det hele taget. Men det har også betydning på sigt, at de så tidligt som muligt vænner sig til sund og varieret kost. Derfor arbejder vi på at gøre børnene ”madmodige”.

Opmærksomhed på det gode måltid har udover det ernæringsmæssige til formål at understøtte fællesskab og gode manerer.

Daglig kost

Den daglige kost, som børnene får serveret i institutionen, skal være produceret i overensstemmelse med gældende retningslinjer fra Fødevarestyrelsen. Kosten tager udgangspunkt i dansk kulturtradition med respekt for andre kulturer og religioner.

Råvarer

Vi anvender overvejende økologiske basisvarer og så vidt muligt årstidens frugt og grønt.

Sukkerpolitik

Tanken med vores sukkerpolitik er, at det skal være forældrene, der styrer, hvor meget sukker deres barn får. Det betyder, at sukker kun benyttes i begrænset omfang, nemlig der hvor det findes naturligt. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, kan frugtsukker anvendes.

Drikkevarer

Børnehaven/vuggestuen sørger for drikkevarer.

Fødselsdag

Når vi fejrer fødselsdag, lægger vi vægt på, at fødselsdagsbarnet er i centrum. Vi fejrer først og fremmest barnet med det, vi laver og gør sammen. 

Barnet er dog også velkommen til at dele lidt ud, men vi ser gerne, at der er tænkt på det ernæringsmæssige, både hvis det sker i institutionen, og hvis der bliver inviteret hjem privat.

I forbindelse med måltidet

Vi lægger vægt på, at måltidet og det at spise sammen forbindes med noget godt. Vi lægger vægt på, at barnet oplever sig som en del af måltidsfællesskabet og lærer at tage hensyn til andre. Derfor serveres maden i en god og venlig atmosfære, hvor der er fokus på samvær og tid til at spise. Børnene lærer almindelig bordskik, såsom at vente til det bliver deres tur, sende videre m.m. De øver også selvhjulpenhed, f.eks. ved at dække bord, at hælde op, smøre mad, osv.

Konkretisering i den enkelte afdeling

Denne kostpolitik konkretiseres i den enkelte afdeling, hvor medarbejdere og forældreråd inddrages.

Bevægelse

Hvorfor bevægelse?

Bevægelsesaktiviteter udgør et grundlag for barnets fysiske og psykiske sundhed og er en vigtig forudsætning for udvikling af andre kompetencer, f.eks. sprog.

Neurovidenskaben viser, at bevægelse påvirker hormonsystemet og nervesystemet, så man bliver i bedre humør. Bevægelse er en væsentlig del af det sociale liv – vi bruger kropssprog, og vi interagerer med hinanden ved hjælp af krop og bevægelse – i særdeleshed som børn, og børn, der har let ved at bevæge sig, bevæger sig endnu mere.

Hvad vil vi?

Børn har en naturlig trang og lyst til at bevæge sig. Børn bevæger sig meget, og vi vil med de aktiviteter, vi laver med børnene, og den måde, vi indretter de fysiske rammer både ude og inde, understøtte, at de bevæger sig endnu mere. Vi vægter planlagte aktiviteter, men ikke mindst understøtter vi, at bevægelse bliver en naturlig del af børns udfoldelse hen over dagen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn skal havde pulsen op 60 min. om dagen. I samarbejde med forældrene har vi et ansvar for, at det sker.

Trivsel

I Randers kommunes dagtilbud har vi en fælles definition af kerneydelsen, som er: ”Udvikling, trivsel og læring”.

Disse tre værdier overlapper hinanden og kan dårligt stå alene. For at betingelserne for et barns udvikling og læring skal være optimale, er barnets trivsel en nødvendighed.

Når man ser begrebet sundhed fra flere synsvinkler, viser der sig en tæt sammenhæng mellem børns trivsel og sundhed. 

Trivsel beskrevet ud fra et samfundsmæssigt og pædagogisk perspektiv.

Behovet for at høre til, og deltage i et fællesskab, er drivkraft for at et samfund overhovedet kan opstå og eksistere, (Honnet 2006). Behovet for tidligt samvær med andre mennesker er så grundlæggende for vores overlevelse, at vores hjerner er kodet til at reagere med forskellige former for negativ affekt (eks. frustration, rastløshed, ensomhedsfølelse og fortvivlelse), hvis ikke vi får behovet opfyldt. (Hart 2006). Det særlige ved behovet for fællesskab er, at vi aldrig vil kunne tilfredsstille det alene. Vi er afhængige af ”de andre” for at behovet for fællesskab kan opfyldes. Vi er født med et socialt behov, men vi er ikke født med evnen til at tilfredsstille det.

Ifølge Lasse Dencik, professor i socialpsykologi, er barnets ”Livsprojekt” i barndommen, at være en del af fællesskabet. Citat; ”hvis jeg med et ord skal beskrive, hvad det egentlig er, børn er i færd med, både hjemme i familien og i daginstitutionen, altså hvad man med et stort ord kunne kalde deres livsprojekt, så er det at gøre sig i stand til at være med – at høre til. Det kan man så have forskellige strategier for, men det er det, der i høj grad driver dem – deres trang til samhørighed, at etablere et tilhørsforhold”. Lasse Dencik har forsket i børn, familieforhold og institutionsliv. Han har observeret en forskel på børnehavebørns og vuggestuebørns adfærd. Børn i børnehave bruger det meste af deres tid med aktiviteter med andre børn. Børn i vuggestuen bruger en megen stor del af deres første tid med at betragte de andre børn.

Ud fra ovenstående betragtning/forskningsresultat/ skal alle børn i Dagtilbud Midt have en grundlæggende følelse af, at være en del af et fællesskab, hvor de kan føle sig trygge og udvikle sig gennem både barn-barn og barn-voksen relationer.

Ifølge Susanne Riber, sundhedsplejerske i Svendborg (fra artikel i ”far, mor & børn), udsættes børn for negativ stress, når de forventninger, vi har til, hvad barnet skal kunne klare, er for store. Hvorimod positiv stress for et barn er, når barnet oplever, at det får opgaver, som svarer til dets alder og udvikling… sagt med andre ord, har barnet brug for at kunne overskue konsekvenserne af den indflydelse, vi giver dem. Derfor skal indflydelsen være afstemt barnets alder, modenhed og robusthed.

Børn higer efter tilhørsforhold og deltagelse. Børn starter deres institutionsliv som fremmede, men stræber efter at komme til at høre til. Børnegruppen er målet for denne stræben. Det børn mest aktivt søger i deres forskellige sociale arenaer er deltagelse, (Dencik 2006). Hvis man spørger børnene selv, om hvad de syntes er det vigtigste i børnehaven, svarer de; ”De andre børn ”

Som det fremgår af ovenstående, så er god trivsel meget mere end blot fysisk sundhed. Derfor lægger vi i Dagtilbud Midt vægt på at:

  • barnet lærer sociale kompetencer, sådan at det kan indgå i menneskelige fællesskaber.
  • barnet lærer at håndtere dagligdags udfordringer og stress.
  • barnet kan udfolde sine evner og udvikle færdigheder.

I Dagtilbud Midt er vi bevidste om, at børn er forskellige og derfor også skal mødes forskelligt. Nogle børn kan klare relative store belastninger, mens andre er mere følsomme og reagerer på små belastninger i hverdagen. Som pædagog er det vigtig at SE barnet og dermed forstå, hvor zonen for netop dette barns nærmeste udvikling ligger. Der er stor forskel på børns resiliens, og alle børn skal mødes forskelligt.

For alle børn er det vigtigt, at et godt og solidt samarbejde mellem familie og daginstitution danner grundlag for en tryg og sikker base. Det er her, den følelsesmæssige tilknytning grundlægges, det er her, barnet lærer at møde verdenen med tiltro, og det er herfra, barnet bevæger sig ud i verden for at vende tilbage og få bekræftelse. De erfaringer, barnet får gennem de nære voksne, er med til at ruste barnet til at møde hverdagens krav som udfordringer i stedet for som belastninger. De strategier, det trygge barn lærer i forhold til at klare belastninger og stress, vil barnet have glæde af, næste gang barnet møder nye udfordringer.

Gennem dagligdagens krav og belastninger får barnet dannet nogle basale sociale mønstre, der gennem hele livet skal hjælpe det til at styrke, udvide og udvikle dets sociale kompetencer. Dette sker gennem erfaring med forskellige sociale processer såsom handlen og passivitet, ansvar og ansvarsfrihed, styrke og svaghed, magt og afmagt, nærhed og konflikt.

At skabe sammenhæng fra tiden hjemme til mødet med vuggestuen

Når et lille barn skal starte i vuggestue og, måske for første gang i dets liv, skal opleve at være adskilt fra sine forældre, kan det for barnet føles som en meget smertefuld og afmægtig oplevelse. Her er samarbejdet mellem forældrene og omsorgspersonen i vuggestuen overordentlig vigtigt. Forældrene, der oftest selv finder situationen smertefuld, skal måske guides og støttes i at sende de rigtige signaler til barnet, mens omsorgspersonen i vuggestuen, samtidig med at han/hun møder barnet med ømhed og trøst, skal anerkende og støtte barnet i, at dets følelse er rigtig. Når det lille barn har gennemlevet smerten og ikke længere føler afmægtighed, vil det have tilegnet sig en dyrebar læring og en erfaring, som det kan tage med sig videre i livet. Barnet vil ydermere føle succes over at have klaret sig gennem krisen samt have en spirende tro på, at det kan håndtere den næste af dagligdagens små udfordringer.

At lade barnet vokse af passende konflikter

De fleste konflikter blandt småbørn handler om mindre, praktiske ting. Børn kan strides om den samme cykel, hvem der skal gå forrest, hvem der skal have den sødeste dukke, den smarte ridderhjelm eller sidde ved siden af den voksne. I Dagtilbud Midt møder vi barn-barn-konflikter åbent og anser konfliktløsningen som en mulighed for at støtte børnenes udvikling i en positiv retning. Vi anser konflikter som en naturlig del af livet, når mennesker er sammen. Samtidig er vi meget opmærksomme på, at børn, der skændes, er uenige, slås eller bliver kede af det, skal have mulighed for støtte og guidning fra pædagogen, såfremt de har behov for dette. Efterfølgende skal børnenes værdighed være intakt, og de skal have en følelse af at have mestret en relativ vanskelig situation. Fokus skal gå fra, at situationen var vanskelig, til hvor flot barnet tacklede den.

Børn udvikler deres sociale kompetencer, når de knytter sig til andre mennesker, samarbejder, og sætter sig i andres sted. Ved at indgå i venskaber og gruppefællesskaber lærer børn at give og få omsorg og respekt, og de opnår færdigheder i forhold til at forhandle og argumentere.

Hvordan vi lærer barnet, at andre er værdifulde, præcist som de er, samtidig med at det får oplevelse af selv at være værdifuld

I Dagtilbud Midt både udviser og kræver vi rummelighed, så hvert enkelt barn oplever sig selv som grundlæggende socialt kompetent. I omgivelser, hvor børn føler sig sete, trygge og respekterede, vil en udvikling af deres sociale kompetencer, være en naturlig del af deres hverdag igennem leg og samvær med andre børn og voksne.

Hvad oplever barnet hos os

Rent konkret understøtter vi barnet i ovenstående ved at være opmærksomme på, når barnet viser tegn på følgende:

  • at være nysgerrig
  • at udtrykke sine følelser
  • at kunne se og forstå andres behov
  • at vide hvordan man handler i forskellige situationer
  • at indgå i venskaber og relationer til andre børn

Vi støtter barnets fra det spæde forsøg på at være en del af fællesskabet, og vi kommer med konstruktive anvisninger og alternativer, når barnets ageren bringer det i den modsatte retning.

Barnet bliver aldrig betragtet som forkert; kun den enkelte handling, kan være uhensigtsmæssig.

Barnet har altid ret til sine ønsker, tanker og følelser, og disse er aldrig forkerte.

Hygiejne

Når vi taler om hygiejne i dagtilbuddet, omhandler det eksempelvis:

  • De fysiske rammer
  • Rengøring
  • Forholdsregler ved ophobning af smitsomme sygdomme
  • Disinfektion

Med henblik på at minimere sygdom sørger vi for at have en høj hygiejnestandard. Vi henholder os til Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner.

Undersøgelser viser, at især håndhygiejne kan mindske sygdomsspredning, og derfor tilstræber vi, at både børn og medarbejdere har en god håndhygiejne. Vi opfordrer også til, at forældre, når de træder ind i institutionen, er opmærksomme på deres håndhygiejne.

Vi lægger vægt på følgende:

Både personale og børn foretager håndvask:

  • når børnene kommer ind fra udendørs arealer med jord på hænderne
  • før og under madlavning, når der skiftes arbejdsgang
  • før spisning
  • efter toiletbesøg
  • efter at børnene er blevet hjulpet med toiletbesøg og efter bleskift
  • efter næsepudsning
  • efter sortering af vasketøj

Vi har håndsprit placeret forskellige steder, f.eks. ved spand m/næsepapir, på toiletterne og ved puslebordene

Alle affaldsspande til bleer og næsepapir skal være med låg.

Rene klude må ikke komme i berøring med forurenede områder, eks. vask ved bleskift.

Vi har engangsforklæder til rådighed ved bleskift.

Medarbejderne skal være opmærksomme på smittefare i forbindelse med deres påklædning – særligt i forhold til tørklæder og store trøjer.

Det er vigtigt at luften udskiftes hyppigt – enten ved ventilation eller ved at åbne vinduer i korte perioder.

Det er vigtigt at opholde sig i frisk luft hver dag. Derfor prioriterer vi højt, at alle børn som udgangspunkt kommer ud hver dag.

Vi henviser også til Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af smitsomme sygdomme.

Syge børn

Mit barn er sygt, må det komme i dagtilbud?

Når børn bliver syge, er det ikke hensigtsmæssigt, at de skal være i deres dagtilbud. Dels kan de smitte, så flere bliver syge og dels af  hensyn til deres egen tryghed og velbefindende.

Der kan være forskellige opfattelser af, hvornår et sygt barn må komme i dagtilbud igen.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning om forebyggelse af Smitsomme sygdomme hos børn og unge.

Vejledningen informerer om de bestemmelser, der gælder for børn i skoler og daginstitutioner m.v., når der optræder smitsomme sygdomme.

Indeklima

Et godt indeklima i institutionerne kan fremme trivslen og være med til at forebygge sygdomme.

Indeklimaet har blandt andet med lyd, lys, temperatur, lugt, luftfugtighed og luftkvalitet at gøre.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er et godt indeklima…” et indendørs miljø, hvor de som opholder sig i miljøet oplever at trives både fysisk og psykisk og hvor der ikke er risiko for sundhedsskader.”

I en daginstitution, hvor mange børn er sammen, er støj et vigtigt opmærksomhedspunkt. Derfor er vi opmærksomme på at nedbringe støj, hvor det er muligt.

Også udluftning og ventilation er et vigtigt opmærksomhedspunkt med mange børn samlet på et sted. Vi har ventilationsanlæg i de fleste af vore afdelinger, som sørger for, at luften fornyes.

Rygning og alkohol

Medarbejdere i daginstitutionerne skal være gode rollemodeller for børnene, og derfor har vi regler i forhold til, at der ikke må ryges og drikkes alkohol i arbejdstiden.

En anden ting er, at børn kan være udsat for passiv rygning, f.eks. i hjemmet. Passiv rygning er sundhedsfarligt for barnet. Ligeledes kan alkohol være et problem for forældrene. Rygning og alkohol hører ikke til et sundt børneliv. Derfor handler vi, hvis vi registrerer problemer med alkohol i familien.

Vi udleverer således ikke børn til forældre/andre, der henter børn, såfremt vi skønner, at de er påvirkede af rusmidler, og vi underretter myndighederne.

Sol

Vi følger vores solpolitik i perioden fra april til september for at sikre, at ingen børn eller voksne i Dagtilbud Midt oplever at blive solskoldede. Vi følger solpolitikken, når UV-indekset er over 3 ved at:

  • søge skygge, f.eks. under træer/overdækning/solsejl, når det er muligt beskytte huden med solhat og tøj.
  • børnene møder ind med solcreme, og børnene smøres ind, inden vi går på legepladsen.
  • være gode, solsikre rollemodeller for børnene og minde forældrene om indholdet af vores solpolitik hvert år i april.
  • evaluere vores solpolitik hvert år efter sommeren.
  • gå ind mellem kl. 12 og 15, når UV-indekset er over 6.
Søvn

Som udgangspunkt vækker vi ikke børn. Der vil dog være undtagelser, f.eks. hvis et barn har et uhensigtsmæssigt søvnmønster. Vi vil naturligvis samarbejde med forældrene om dette i anerkendelse af, at en stabil søvnrytme er betydningsfuld for barnet. Det kan betyde, at barnet i en periode skal vækkes, og her vil vi tilstræbe, at vækningen sker, når barnet befinder sig i den del af søvnfasen, hvor det sover lettest. Dette er den blideste vækning, næstefter ”at vågne af sig selv”.

Et barns søvnfase tager mindst en time, og derfor vækker vi ikke børn, som har sovet i en kortere periode end dette. Nogle børn kan have brug for to søvnfaser i løbet af én middagssøvn, og andre kan have behov for at sove to gange i løbet af en dag - måske med én søvnfase pr. gang. Vi har ikke noget tidspunkt for, hvornår børn skal puttes, og vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og putter, når vi som voksne kan se, at det har brug for at sove eller hvile.

Vi noterer ikke, hvor lang tid barnet har sovet, og hvor meget det har spist. Men vi tager gerne en snak med jer, hvis jeres barn har haft det anderledes, end det plejer.

Vi udleverer en lille pjece fra "ScannSleep" med fakta om små børns søvn til alle nye indmeldte børn.

Mere information om børn og søvn findes på ScannSleeps hjemmeside.