Pædagogisk læreplan

Temaer

Tema 1: Barnets alsidige personlige udvikling

Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse, selvtillid og selvindsigt, evne til både at rumme andre og at sætte grænser i forholdet til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evne til stillingtagen og vedholdenhed. Vi har den tilgang, at vi hver især  udvikler os i samspillet med andre.

Målene er:

  • At børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ og ansvar
  • At børnene udvikler selvværd og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder, men også om egne begrænsninger
  • At børnene kan udtrykke egne behov og grænser konstruktivt
  • At børnene kan udvise respekt og anerkendelse for andres behov.

Tema 2: Sociale Kompetencer

Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i forpligtende sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier.

Målet er at:

  • At alle børn inkluderes i et fællesskab
  • At alle børn oplever at have en ven
  • At børnene oplever at blive anerkendt og respekteret som de personer, de er
  • At børnene oplever at høre til.
  • At børnene er aktive deltagere i demokratiske fællesskaber
  • At børnene kan samarbejde i forskellige kontekster
  • At børnene lærer at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver fælles ansvar eller voksenansvar.
  • At alle børn har stabil kontakt med både kammerater og voksne.
  • At børnene føler sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab.
  • At børnene bliver selvhjulpne ud fra deres alder og udviklingstrin

Tema 3: Sprog

Ved sproglig udvikling forstår vi: udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til tal og bogstaver, kendskab til elektroniske medier.

Målet er:

At børnene udvikler interesse og nysgerrighed for at synge, rime, læse, lege med bogstaver, tal og farver samt tegn og symboler

  • At børnene mestrer forskellige kommunikationsmidler, herunder IT
  • At børnene udvikler deres sprogforståelse/receptive sprogbrug (ord, begreber og komplekse sætninger)
  • At børnene udvikler deres produktive sprogbrug (ordforråd, grammatiske færdigheder, egenskaber til at fortælle en historie)
  • At børnene udvikler en lydlig opmærksomhed mod sprog, mod sprogets lyde og sprogets bogstaver (Den lydlige opmærksomhed danner grundlag for børnenes læsekompetencer)
  • At børnene udvikler kommunikative strategier for anvendelse af sproget (indlede en samtale, overholde regler for turtagning)

Tema 4: Krop og bevægelse

Vi ser på børnene som hele mennesker, hvor både krop og hoved skal udfordres og udvikles ved fysisk aktivitet. Derfor støtter vi børnene i at udforske og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen, da kroppen ikke bare er et fysisk redskab, men en måde at sanse og kommunikere med verden på. Børnene skal føle glæde ved bevægelse, både når de øver sig alene og når de øver sig i små som store grupper. Vi vægter højt, at børnene får positive erfaringer ved brugen af kroppen.

Vi arbejder med de tre primære sanser. Den taktile sans, som er følesansen, den vestibulære sans, som er balancen og den kinæstetiske sans, som er muskelled sansen.

Begreber som sundhed, fysisk aktivitet/bevægelsesglæde samt kendskab til lokalområdets fysiske muligheder er vores omdrejningspunkter i krop og bevægelse.

Målene er:

  • At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop.
  • At børnene oplever glæden ved at være i bevægelse både alene og i små som store grupper.
  • At børnenes fysiske sundhed fremmes med fokus på blandt andet ernæring, hygiejne og bevægelse.
  • At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden.
  • At børnene udvikler/vedligeholder de tre primære sanser (den taktile-, den vestibulære- og den kinæstetiske sans)

Tegn på læring er:

  • At børnene kender til kroppens styrker og begrænsninger.
  • At børnene udviser selvhjulpenhed ved fx selv at prøve at tage tøj på, hælde op fra kander osv. inden de spørger om hjælp.
  • At børnene afprøver deres grænser ved at turde prøve nye ting.
  • At børnene viser glæde ved at bruge kroppen både i inde rummet og i ude rummet.
  • At børnene vil indgå i leg, hvor de tre sanser indgår.
  • At børnene viser glæde ved at sanse gennem forskellige materialer og redskaber.
  • At børnene respekterer egne og andres kropslige reaktioner og grænser.
  • At børnene udvikler færdigheder og sunde vaner ud fra kroppens muligheder og begrænsninger.

Metoder og aktiviteter:

  • Vi skaber fysiske rammer både ude og inde, hvor børnene trygt kan udfolde sig.
  • Børnene skal øve sig i selv at tage tøj på, hælde op osv.
  • Vi laver bevægelsesaktiviteter både i små og store grupper.
  • Vi tager på ture, hvor kroppen bliver udfordret motorisk.
  • Pædagogerne arbejder såvel i små som store grupper, så der skabes mulighed for at alle børn kan inkluderes i de bevægelsesfremmende aktiviteter.
  • Pædagogerne opfordrer forældre til at gøre nogle bestemte bevægelsesfremmende aktiviteter hjemme, som er i tråd med tiltag fra stuen/afdelingens pædagogiske praksis i forhold til bevægelse.
  • Vi tager på ture i lokal området, hvor der er mulighed for forskellig fysisk aktivitet.

Tema 5: Naturen og naturfænomener 

Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal.

Målene er:

  • At børnene udviser respekt for og glæde ved at være i naturen.
  • At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden.
  • At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med og viden om natur, naturfænomener og miljø
  • At børnenes miljøbevidsthed og ressourcebevidsthed fremmes

Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier

Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. Ved at lade børn møde mange forskellige kulturelle udtryk, bliver deres syn på verden, andre mennesker og sig selv bredere.

Vi vægter derfor i vores pædagogiske praksis, at børnene får mulighed for at fordybe sig, eksperimentere og lege med mange forskellige kunstneriske udtryksformer. Ved at børn får mulighed for at udfolde sig kreativt og ser forskellige måder at leve på, får de mulighed for at se verden fra forskellige vinkler – at den er mangfoldig. Når børn møder andre kulturelle udtryk, værdier og traditioner, kan de nemmere definere deres eget kulturelle ståsted og genkende egne kulturelle rødder og traditioner.

Målet er at:

  • Børnene udvikler egen kreativitet og praktiske færdigheder via materialer, redskaber og moderne medier.
  • Børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud.
  • Alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur.
  • At børnene gennem oplevelser af kunst og kultur selv begynder at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder.
  • At børnene udvikler en nysgerrighed overfor kunst og kultur.
  • At børnene udvikler ”madmod” – de tør smage på nye retter.

Tegn på læring:

  • At børnene selv afprøver materialer, redskaber osv. på nye måder.
  • At børnene i lege viser en nysgerrighed på andre måder at gøre ting på.
  • At børnene rummer andre kulturer og værdier i hverdagen og mestrer at være en del af fællesskaber, hvor alle ikke er ens
  • At børnene bliver fortrolige med digitale medier.
  • At børnene tør være en del af nye aktiviteter.
  • At børnene vil smage på forskellige retter mad.
  • At børnene genkender og forstår vores traditioner.

Metoder og aktiviteter:

  • Vi tilbyder forskellige materialer til kreativ udfoldelse.
  • Forskellige materialer er tilgængelige for børnene.
  • Vi tager til en årlig teaterforestilling.
  • Vi besøger vores kulturinstitutioner.
  • Vi bruger IPads og kamera som pædagogisk redskab.
  • Vi har traditioner som fx jul og fastelavn.
  • Forældrene inddrages, så de kan støtte og byde ind med nye måder at gøre ting på, når det pædagogiske personale arbejder med kulturelle udtryksformer.
  • Vi serverer varieret og sund kost.