Læringsforståelse

Vores tilgang er, at læring sker på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhænge dagen igennem. Her tager vi afsæt i at møde barnet, hvor det er og via differerede tilgange understøtte dets læring bedst muligt gennem NUZO (Nærmeste Udviklings ZOne).

Læring sker f.eks. gennem spontane oplevelser, leg og udforskning af omgivelserne, men også ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring.

Vi har en anerkendende tilgang og fokuserer bevidst på barnets ressourcer (ICDP) Gennem en inkluderende pædagogik søger vi at skabe miljøer, der danner grobund for læring, og vi benytter os af mange forskellige indgange til det enkelte barn.

  • Vi ser barnet som medskaber af egen læring. Det vil sige, at barnet indgår i et aktivt samspil med omgivelserne, og at den voksne afkoder og responderer på barnets signaler.
  • Medarbejderne skal sikre vejen for børns deltagelse i aktiviteter gennem fysisk og psykisk rummelighed, så der er plads til alle.
  • Medarbejderne indgår i et aktivt samspil med barnet, hvor den voksne støtter, leder og udfordrer barnets læring.
  • Medarbejderne har fokus på alle barnets potentialer og kompetencer.
  • Medarbejderen udviser tydelighed overfor barnet både i ord og handling.