Pædagogik

Vi arbejder ud fra en ressourceorienteret og anerkendende tilgang, hvilket bl.a. betyder, at vi møder barnet med respekt og tager udgangspunkt i dets ressourcer (ICDP)*.

Vi arbejder ud fra den tilgang, at konteksten er betydningsfuld. Det betyder f.eks., at medarbejderne tager ansvar for at sammensætte grupper (legegrupper, aktivitetsgrupper osv.).

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tankegang, hvor vi arbejder både med barnets kunnen og barnets væren.

I Midt ser vi børnene som hele mennesker og arbejder derfor også med sundhed i en bred forstand: fysisk, psykisk og social sundhed:

  • Vi prioriterer udeliv, sund kost og hvile.
  • Vi vil i alle tænkelige situationer tale til og med det enkelte barn.
  • Vi skaber muligheder for, at børnene indgår i forskellige fællesskaber i løbet af en dag.
  • Vi veksler hver dag mellem at arbejde i store og små grupper.

Randers kommune har deltaget i et uddannelsesforløb for pædagoger for at styrke det sproglige læringsmiljø på dagtilbudsområdet.

Sprogpakken er iværksat for at opdatere pædagoger på den nyeste forskning indenfor børn og sprog. Daginstitutioner og dagplejen skal i Randers kommune arbejde systematisk med sprogindsatser. Der arbejdes med 3 indsatser fra sprogpakken:

  • Samtaler i hverdagen
  • Dialogisk læsning
  • Tematisk sprogarbejde

 

I Dagtilbud Midt er flere af vores børnehaver med i et forskningsprojekt VIDA, hvor der er fokus på inklusion af alle børn, men med særlig fokus på socialt udsatte børn.

VIDA

I løbet af projektet har en pædagogisk leder og en pædagog fra hver børnehave deltaget i et uddannelsesforløb for derefter og undervejs at implementere den viden, de har fået, til de øvrige medarbejdere. Denne viden bidrager til udviklingen af vores pædagogiske praksis.

VIDA har tre principper, som vi arbejder efter:

  1. Fra fejlfinding til ressourcesyn (der arbejdes ud fra de ressourcer børn, forældre og personale har).
    Eks. Alle børn har noget positivt at bidrage med til fællesskabet, og dette bidrag sørger personalet for bliver inddraget i den pædagogiske praksis, så det bliver synligt for alle.

  2. Fra passiv til aktivt læringsbegreb (der tænkes læring, hvor alle aktivt bidrager til udvikling).
    Eks. En aktivitet inddrager børnene på en sådan måde, at børnenes udspil kan indgå i aktiviteten og dermed den læring, der sker.

  3. Fra individuelt til organisatorisk læringsperspektiv (læringen tænkes som et fælles anliggende). 
    Eks. Når alle skal inkluderes i de fællesskaber, der er i en daginstitution, er det vigtigt, at den viden og de kompetencer, der eksisterer i daginstitutionen, bliver bredt ud til hele personalegruppen. Dette sikrer en løbende udvikling af den pædagogiske praksis, hvilket giver børnene en større læring og trivsel.

Ved at arbejde bevidst efter disse principper sikrer vi, at alle børn får mulighed for at deltage i og bidrage til fællesskaberne i institutionerne. Vi har i den forbindelse også særlig fokus på de kompetencer og den læring, vi vil arbejde med og målretter derfor vores pædagogiske indsats, hvilket skaber en rigtig god trivsel og udvikling hos børnene.

Da forældre har en vigtig rolle i børnenes udvikling og trivsel, inddrager vi dem i de læringsaktiviteter, vi har planlagt, både ved at opgaver skal udføres hjemme og ved mundtligt og skriftligt at fortælle om hensigten med aktiviteterne. Vi ligger stor vægt på åbenhed omkring vores pædagogiske praksis.

ICDP

Vi er i Dagtilbud Midt godt i gang med at efteruddanne vores pædagoger i ICDP, som er et program, hvor der er fokus på pædagogens kompetencer i forhold til at indgå i positive relationer med børnene.
Pædagogerne skal ud fra video med et eller flere børn analysere på, hvor de stærke sider er i forhold til otte samspilstemaer, som er omdrejningspunktet i ICDP. Der er fokus på at finde ”de gyldne øjeblikke”, som er øjeblikke, hvor man fornemmer et gensidigt nærvær, en varm stemning og positive følelser.

Vores tilgang til inklusion er, at alle har ret til at være en del af et fællesskab. Det er derfor vores opgave at tilrette det pædagogiske arbejde, så dette er muligt. Det er ikke individet, der skal tilpasses rammerne, men rammerne, der skal tilpasses individet.

Det er vigtigt at tænke forældrene ind, hvad angår alle børn, når vi skal arbejde med inklusion – bl.a. ved at fortælle dem om styrken i at færdes blandt forskellige mennesker, og vigtigheden af at indgå i mange forskellige sociale relationer for at udvikles som et helt menneske.

Helikoptersynet i vores inklusionspraksis

Vi har en kultur, der er præget af, at vi lærer af hinanden og vi kan blive dygtigere. Kollegial sparring og sparring fra vejleder, coach eller leder er en af måderne at komme op i helikopteren. Vi får derved et fælles ejerskab til problemstillingerne og til, hvad der rører sig i al almindelighed.

Hvad vil vi særligt kendetegnes på i forhold til vores inklusionspraksis

Vi ønsker at være kendetegnet ved, at

  • vi er fagligt velfunderede og har en ressourceorienteret tilgang. Vi ser barnet som en del af sin kontekst /en social konstruktion fremfor at se barnet som bærer af problemet.
  • vi er på forkant med at skabe rammer, der giver børnene øgede muligheder for succesoplevelser og deltagelse i fællesskabet.  Vi tænker, at fællesskaber kan udvikles og differentieres.
  • vi guider børnene og viser dem nye veje at gå
  • vi er tydelige, så børnene ved, hvad der forventes af dem, og vi hjælper dem til at opfylde forventningerne.
  • vi synliggør børnenes styrker for de andre børn.

Økonomi

Inklusionsmidlerne anvendes målrettet til inklusionsopgaven. Vi er derfor meget bevidste om at holde pengene adskilt fra den almindelige drift. Da vi har mange forskellige typer opgaver, har vi også forskellige måder at løse opgaverne på og en økonomimodel, der tager højde for de forskellige behov