Pædagogik

Fælles faglighed - Fælles vidensgrundlag. Dagtilbud Midt hviler på et grundlag af ICDP, som er et internationalt et forebyggelsesprogram rettet mod pædagoger, lærere og andre, der arbejder indenfor det pædagogiske/sociale felt og har til hensigt at sikre de bedst mulige udviklingsbetingelser for alle børn. At stå på dette fundament er en del af det fælles engagement i Afdeling Børn, Randers Kommune.

I Dagtilbud Midt har siden 2018 gennemført et kompetenceløft for alle pædagogiske medarbejdere indenfor NPRP (Neuropsykologisk Relationel Pædagogik). NPRP giver viden om barnets neuropsykologiske udvikling med særligt fokus på tilknytning og traumers betydning for barnets sansemæssige, følelsesmæssige og kognitive udvikling i dagtilbuddet. NPRP danner fælles videns grundlag for alle ansatte i dagtilbuddet og dermed også for vores tilgang til arbejdet med den nye styrkede læreplan.

I Randers Midt danner NPRP og ICDP grundlæggende teoretisk fundament for det fælles pædagogiske grundlag. Det er her, vores fælles sprog om kerneopgaven har rod, og herudfra vi definerer og forholder os fagligt til de 15 områder, der ifølge den nye styrkede læreplan skal indgå i det fælles pædagogiske grundlag. Læs hele vores pæd. læreplan her på hjemmesiden.

Første byggesten tager afsæt i fælles viden om barnets neuropsykologiske udviklingsbetingelser og samspillet mellem arv og miljø. Her arbejdes der ud fra en fælles udviklingsforståelse, beskrevet gennem følgende metafor:

Barnets hjerne kan anskues som et stykke jord. I denne jord ligger der frø, der repræsenterer kompetencer og færdigheder barnet har mulighed for at udvikle. Alle fødes med de samme frø, men frøenes placering i jorden er forskellig hos det enkelte barn.

Nogle frø er placeret i den bløde muld og optager nemt næring og vokser, mens andre frø kan være placeret i lerlaget dybt under jorden. Her skal der meget mere næring til, før der sker en udvikling, der kan mærkes i barnets adfærd og trivsel. Frøene næres gennem kontakt og samspil med kærlige og omsorgsfulde voksne, der formår at justere sig i forhold til barnets behov og etablere sig som en tryg base for barnet. De frø, der får den rette mængde næring, vokser og bliver til kompetencer og færdigheder, som former barnets personlighed og understøtter barnets livsglæde og livsmod. Altså er barnets udviklingsmuligheder relationelt betinget, og kvaliteten af de relationer, barnet indgår i, er af afgørende betydning for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

 

Anden byggesten i det fælles børnesyn i Dagtilbud Midt tager udgangspunkt i barnets grundlæggende medfødte ’rettetheder’ eller drivkræfter, der danner fundament for barnets udvikling og deltagelse i de fællesskaber, det indgår i. Disse er biologisk forankrede og aktiveres uanset kultur og social status.

Vores tilgang til inklusion er, at alle har ret til at være en del af et fællesskab. Det er derfor vores opgave at tilrette det pædagogiske arbejde, så dette er muligt. Det er ikke individet, der skal tilpasses rammerne, men rammerne, der skal tilpasses individet.

Det er vigtigt at tænke forældrene ind, hvad angår alle børn, når vi skal arbejde med inklusion – bl.a. ved at fortælle dem om styrken i at færdes blandt forskellige mennesker, og vigtigheden af at indgå i mange forskellige sociale relationer for at udvikles som et helt menneske.

Børn i udsatte positioner

Der kan være mange årsager til, at et barn kommer i en udsat position, og alle børn kan havne i udsatte positioner, uanset deres øvrige vilkår for deltagelse i børnefællesskabet. Ligeledes kan de både være i en udsat position i hjemmemiljøet og i dagtilbuddet, og nogle gange er de udsatte i begge miljøer. En udsat position, vil altid defineres set i forhold til den kultur og de samfundsnormer, der er i de sammenhænge og fællesskaber, man indgår i.

I Dagtilbud Midt definerer vi en udsat position som værende der, hvor der over tid er for stor afstand mellem barnets grundlæggende behov og præmisser for deltagelse, og de krav, deltagelsesmuligheder og tilbud, der er i børnefællesskabet og/eller i hjemmemiljøet. Her kommer barnet udenfor nærmeste udviklingszone og udsatheden opstår, når dette finder sted over tid og gentages i de samme miljøer, barnet deltager i. Når barnet er udenfor nærmeste udviklingszone over tid, belaster det barnets nervesystem og påvirker barnets trivsel og mulighed for samhørighedsskabende oplevelser i fællesskabet. Både arv og miljø spiller ind på, om barnet er i risiko for at havne i en udsat position, og udsatte positioner kan både være grundlæggende og midlertidige. Grundlæggende udsatte positioner kan opstå der, hvor barnet af fysiologiske og/eller psykologiske årsager ikke følger en alderssvarende udvikling, og dermed ikke kan leve op til de krav, samfundet og/eller dagtilbuddet stiller til dets deltagelse i alderssvarende fællesskaber.

Økonomi

Vi får tildelt ekstra økonomi, som vi har valgt at fordele på alle afdelinger, til at løse de opgaver der kommer.