Påklædning

Medarbejderne bruger rigtig meget tid på at sørge for, at jeres børn er klædt på, så de har det komfortabelt, når de er ude. Vi er ude i al slags vejr. Hvis børnene bliver våde, hjælper vi dem gerne til at få skiftet til tørt tøj. Selvom vuggestuen kan ligge inde med "lånetøj", skal I vide, at jeres børn foretrækker eget tøj - nogle nægter ligefrem at tage fremmed tøj på. Vi ser, at børnene føler, at deres integritet krænkes.

Vi forventer, at dit barn har tøj med, der passer til årstiden. Vi vil også gerne, at I sørger for ekstra skiftetøj til barnet. Vi er gerne behjælpelige med vejledning om påklædning.

Hver fredag skal I tage al tøjet med hjem, da vores rengøringspersonale gør rummene rene. Det er vigtigt, at I fylder op med tøj igen mandag morgen.