Vuggestuen Grønnegade

Vuggestuen Grønnegade ligger i Randers midtby i et roligt, gammelt og restaureret kvarter. Vi har kort afstand til Randers centrum og grønne områder.

Vores legeplads er lille, men overskuelig og hyggelig. Vi er bevidste om legepladsens begrænsninger, hvorfor vi ofte benytter os af, at vi, såvel ved at gå som ved at køre med bussen, har let ved at give børnene alternative oplevelser.

Stuerne, Sol, Måne og Stjerne, er placeret i stueplan i vuggestuen. Til hver stue er der et grupperum, som anvendes til leg og gruppeaktiviteter. Rummet anvendes også til middagssøvn for de ældste børn. I midten af vuggestuen ligger vores fællesrum og køkken. Fællesrummet benyttes også til at dele børnene i mindre grupper, f.eks. ved spisning.

På 1. sal er der primært personalerum og kontor. Der er også et lille rum på 1. sal, som kan anvendes til rolige aktiviteter, som kræver fordybelse og koncentration. Rummet danner også rammen for forældresamtaler og vejledning af f.eks. studerende.

Personale

Sol

Charlotte Bloch, pædagogmedhjælper
Pau studerende
Jette Friis, pædagog

Måne

  • Lene Juul Møller, pædagogmedhjælper
  • Julie, pædagog
  • Aracely Lindgren, pædagog

Stjerne

  • Tina Viberg Hansen, pædagog
  • Kathrine Fiil, pædagogstuderende
  • Ann-Merete Bruun, pædagogmedhjælper

Køkken

  • Trine R. Jørgensen
Praktikske oplysninger

Ankomst og afhentning

Goddag

Både børn og forældre skal føle sig set og godt modtaget i Grønnegade, og derfor forsøger vi altid at få sagt godmorgen til jer. Vi hjælper gerne børnene med at få vinket og sagt farvel, og ingen forældre må gå uden at have sagt farvel til deres barn. Det gælder også, selv om barnet er ked af det. Du kan altid ringe senere og høre, hvordan det går.

HUSK AT tjekke ind på tabulex.

Det er vigtigt, du fortæller os, hvis der er sket noget, som barnet kan reagere anderledes på end normalt. Det kan være, barnet er kommet sent i seng, har sovet dårligt, har hostet o.l., men også hvis der sker ændringer i familien. Det kan være, at far og mor skal flytte fra hinanden, sygdom og dødsfald i den nære familie m.m. Børn er ofte meget sensitive overfor små ændringer, og for vi kan tage hånd om barnet, er det vigtigt for os at vide. Beskederne gives videre til det øvrige personale, så alle er klar til at give lidt ekstra omsorg. 

Farvel

Når du henter dit barn, er det vigtigt, at du orienterer dig på tabulex for at se, om der er kommet nye oplysninger om aktiviteter. Her kan du som regel også læse lidt om, hvad dagen har indeholdt, og du kan altid spørge om, hvordan dagen er gået. Vi vil forsøge at fortælle, hvis der har været nogle ting, der er vigtige for dig at vide, f.eks. om dit barn har været ekstra glad, ked af det, hostet, har slået sig o.l.

Og sidst, men ikke mindst: Når du bringer/henter dit barn, er det vigtigt, at du er nærværende, og vi forventer, at du lader din mobiltelefon blive i lommen. Det siger vi ikke for at være skrappe/sure, men fordi dit barn har brug for dig og din opmærksomhed.

Solcreme

I dagtilbud Midt har vi udarbejdet en solpolitik, der beskriver, hvordan vi agerer i månederne april til september.

I kan læse vores solpolitik her.

Fødselsdage

Vi vil gerne fejre barnets fødselsdag i vuggestuen, eller komme på besøg hos barnet.

En fødselsdag er noget særligt og derfor vil mange børn gerne have noget lækkert med i vuggestuen, som de kan dele ud af. I henhold til vores kostpolitik skal et evt. traktement ikke indeholde for meget sukker og vi foreslår, at barnet i stedet medbringer boller, pølsehorn, frugt o.l.

Påklædning

Medarbejderne bruger rigtig meget tid på at sørge for, at jeres børn er klædt på, så de har det komfortabelt, når de er ude. Vi er ude i al slags vejr. Hvis børnene bliver våde, hjælper vi dem gerne til at få skiftet til tørt tøj. Selvom vuggestuen kan ligge inde med "lånetøj", skal I vide, at jeres børn foretrækker eget tøj - nogle nægter ligefrem at tage fremmed tøj på. Vi ser, at børnene føler, at deres integritet krænkes.

Vi forventer, at dit barn har tøj med, der passer til årstiden. Vi vil også gerne, at I sørger for ekstra skiftetøj til barnet. Vi er gerne behjælpelige med vejledning om påklædning.

Hver fredag skal I tage al tøjet med hjem, da vores rengøringspersonale gør rummene rene. Det er vigtigt, at I fylder op med tøj igen mandag morgen.

Søvn

Som udgangspunkt vækker vi ikke børn. Der vil dog være undtagelser, f.eks. hvis et barn har et uhensigtsmæssigt søvnmønster. Vi vil naturligvis samarbejde med forældrene om dette i anerkendelse af, at en stabil søvnrytme er betydningsfuld for barnet. Det kan betyde, at barnet i en periode skal vækkes, og her vil vi tilstræbe, at vækningen sker, når barnet befinder sig i den del af søvnfasen, hvor det sover lettest. Dette er den blideste vækning, næstefter ”at vågne af sig selv”.

Et barns søvnfase tager mindst en time, og derfor vækker vi ikke børn, som har sovet i en kortere periode end dette. Nogle børn kan have brug for to søvnfaser i løbet af én middagssøvn, og andre kan have behov for at sove to gange i løbet af en dag - måske med én søvnfase pr. gang. Vi har ikke noget tidspunkt for, hvornår børn skal puttes, og vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og putter, når vi som voksne kan se, at det har brug for at sove eller hvile.

Vi noterer ikke, hvor lang tid barnet har sovet, og hvor meget det har spist. Men vi tager gerne en snak med jer, hvis jeres barn har haft det anderledes, end det plejer.

Vi udleverer en lille pjece fra "ScannSleep" med fakta om små børns søvn til alle nye indmeldte børn.

Mere information om børn og søvn findes på ScannSleeps hjemmeside.

Legetøj

Vi vil opfordre til at tage en snak med personalet på stuen, da reglerne kan variere over tid. Altid gældende er dog, at I som forældre er ansvarlige for det medbragte legetøj, og at der ikke ydes erstatning, hvis det bliver væk eller går i stykker. Er legetøjet væk ved afhentning, kan det være svært for personalet at finde tid til at lede efter dette - derfor ser vi det primært som en forældreopgave.

Sygdom og fravær

Vi modtager ikke syge børn i børnehaven. Børn er syge, når de kan smitte andre børn, og når deres almene tilstand ikke er ok.

Børnene må komme i institutionen igen, når de kan deltage i institutionens hverdagsliv.

Bliver dit barn sygt i løbet af dagen, kontakter vi dig og forventer, at du/I henter barnet så hurtigt som muligt. Så det er meget vigtigt, at vi har dit telefonnummer. Desuden har vi også brug telefonnummeret til barnets læge.

Kommer dit barn alvorligt til skade i institutionen, kontakter vi dig/jer, og samtidig kontakter vi barnets egen læge eller tandlæge for at høre, hvordan vi skal forholde os. Hvis lægen vurderer, at det er en akutsituation, kører vi sammen barnet til skadestuen og bliver der, indtil du/I kommer og tager over.

Vi vil gerne, at I kontakter os pr. telefon eller SMS eller på tabulex og informerer os, hvis barnet ikke kommer en dag, uanset om det er sygt eller bare holder en fridag.

Medicin

Medicin til børn gives som udgangspunkt ikke i nogle af institutionerne - kun i meget særlige tilfælde. Skal der gives medicin, skal barnets navn, samt hvor ofte medicinen skal gives, fremgå af etiketten.

Derudover skal der være en skriftlig vejledning fra barnets læge om, hvordan medicinen skal gives.

Læs om Sundhedsstyrelsens anbefaling på området her.

Kontakt og åbningstid

Vuggestuen Grønnegade
Grønnegade 2
8900 Randers C

groennegade@randers.dk

Vuggestuens telefon  2115 2332

Stuernes telefonnumre

Solstuen 2115 2560
Månestuen 2115 1898
Stjernestuen   2115 1961

Åbningstid

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag 
Fredag
kl. 6.30 - 16.30
kl. 6.30 - 17.00
kl. 6.30 - 17.00
kl. 6.30 - 17.00
kl. 6.30 - 16.00
 
Pædagogisk fokus

ICDP

Vi er i Dagtilbud Midt godt i gang med at efteruddanne vores pædagoger i ICDP, som er et program, hvor der er fokus på pædagogens kompetencer i forhold til at indgå i positive relationer med børnene.

Pædagogerne skal ud fra en video med et eller flere børn analysere på, hvor de stærke sider er i forhold til otte samspilstemaer, som er omdrejningspunktet i ICDP. Der er fokus på at finde ”de gyldne øjeblikke”, som er øjeblikke, hvor man fornemmer et gensidigt nærvær, en varm stemning og positive følelser.

ICDP metoden beskriver ved hjælp af tre dialoger, hvordan man kan skabe en udviklingsstøttende relation:

  • Den følelsesmæssige dialog, der skal etablere, vedligeholde og udbygge den voksnes kontakt med barnet.
  • Den meningsskabende og udvidende dialog, der skal øge barnets muligheder for at lære.
  • Den regulerende dialog, som skal hjælpe barnet med at styre sine impulser og hjælpe det med at planlægge.

For at konkretisere udviklingen af disse dialoger, tages der udgangspunkt i de otte samspilstemaer, der danner rammen for, hvordan den voksne kan udvikle sin bevidsthed om egne virkemidler i relationen med børnene.

De otte samspilstemaer

Den følelsesmæssige dialog

  • Vis positive følelser; vis, at du er glad for barnet.
  • Juster dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ.
  • Tal med barnet om de ting, det er optaget af og prøv at få gang i en ”følelsesmæssig samtale".
  • Vis anerkendelse og ros barnet for det, det kan.

Den meningsskabende dialog

  • Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, således at I får en fælles oplevelse i forhold til omgivelserne.
  • Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme.
  • Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet.

Den vejledende/guidende dialog

  • Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde, vejlede det, vise positive alternativer og planlægge sammen.

Tidlig indsats i vuggestuen

En stor del af vores arbejde i vuggestuen er forebyggende arbejde. Vi tror på tidlig indsats og har uddannet os meget i at være gode indenfor dette felt. Vi ved meget om småbørnsudvikling og kan derfor også se, når et barn ikke udvikler sig, som det kunne ønskes.

I samarbejdet med forældre, hvor en særlig indsats er påkrævet, har vi gjort os følgende overvejelser:

  • Forældrene informeres altid om nye tiltag.
  • Forældrenes informeres løbende.
  • Vi hjælper med at få forbedret de svage med udgangspunkt i forældrenes stærkeste ressourcer.
  • Personalet er omsorgsfulde, ærlige og konkrete i budskaberne.
Forældreråd

Forældreråd

  • Anette J Stensgaard (formand)
  • Trine Albert
  • Katrine Sørensen
  • Maria Bach
  • Tine Poulsen

Bestyrelsesmedlemmer i Dagtilbud Midt

  • Anette J Stensgaard
Tilbud til unge mødre

Tilbuddet henvender sig til unge gravide og unge mødre, hvor man har en formodning om, at de vil få svært ved at takle forældrerollen.

6 vuggestuer i Randers Kommune  - herunder Vuggestuen Grønnegade - tilbyder en særlig forebyggende indsats til unge mødre og småbørnsfamilier. Formålet er, at der arbejdes på at skabe positive relationer mellem barn/mor/far samt sikre, at det bliver nemmere at tackle den kommende forældrerolle.

Kontakt vuggestuen for nærmere information.

Udsatte børn

Overordnet ser vi en underretning som anmodning om hjælp fra systemet, når vi ikke længere kan klare det i eget regi. Vi kender vores pligt til at underrette.

Hvornår underretter vi?

Vi underretter altid med det samme ved mistanke om:

  • overgreb, seksuel misbrug
  • vold
  • pludselig voldsom ændring i barnets adfærd

Vi underretter også, når vi har observeret:

  • mistrivsel hos barnet
  • manglende udvikling hos barnet
  • behov for tværfaglige samarbejdspartnere om barnet og dets familie

Når vi er i tvivl, SKAL vi altid drøfte, om vi skal underrette og begrunde vores valg.

Når vi møder et udsat barn

Vi drøfter/reflekterer over præmisser/RIG (hvad har barnet med sig):

  • Hvordan ser vi barnet?
  • Hvad kan vi gøre ud fra det, vi ser?
  • Hvad har barnet brug for?

Eks.

  • Vi finder barnets ressourcer
  • Vi fortæller positivt om barnet og dets historie
  • Vi laver struktur og forudsigelighed
  • Vi finder en omsorgsperson, der matcher barnets behov
  • Vi laver små grupper
  • Vi sørger for rolige ramme
  • Vi undersøger barnets præmisser (hvad betyder barnets adfærd?)
  • Vi finder præmisserne og tolker disse ud fra vores forestillinger
  • Vi opstiller nogle arbejdshypoteser, som vi handler ud fra – de evalueres efter ca. 2 uger, hvorefter der eventuelt opstilles nye arbejdshypoteser
  • Vi finder en ”mor”, dvs. ”en sikker havn”
  • Vi arbejder med inkluderende processer (inklusion trods særlige behov)

Barnets trivsel kan vurderes groft ud fra, om det kan:

  • lege med andre børn
  • have relationer til andre børn
  • have relationer til voksne

Vi vægter teamwork i arbejdet med udsatte/sårbare børn. Vi ved, at det kræver indsigt og forståelse fra kollegaerne, hvis alle i teamet skal kunne træde til og understøtte, at der arbejdes hen imod de opstillede mål.
Derfor er det vigtigt:

  • at man anmoder om en pause fra barnet, når man har brug for det
  • at man sammen kan reflektere
  • at man tillader at blive forstyrret i sin praksis
  • at vi anvender den positive og relationsorienterede tilgang (ICDP)

Husk at vi ved: Det er de voksnes ansvar at hjælpe barnet til at ændre adfærd ved at guide barnet:

  • Vi fortæller barnet, hvad vi gerne vil have, at det gør (og hvad det ikke må)
  • Vi vejleder barnet og viser det nye veje at gå – viser det, hvad der forventes, og giver det andre løsninger
  • Vi vil give børnene de erfaringer, vi gerne vil, at der skal være flere af (perler på en snor)
  • Når vi siger ”vi passer på dig” til barnet, mens forældrene hører det, kan deres angst aktiveres
  • Forældre skal også mødes i nærmeste udviklingszone
  • Forældre har brug for alternative billeder på deres børn
  • Hvis barnet har det svært ved at være i vuggestue eller et andet sted, skal det have så lidt af det som muligt, så længe det forholder sig sådan
  • Barnets ”urhjerne” er ikke til at undvære ”mor” før efter det 3. år, så det er naturligt, at de savner mor. Nogle børn har mere brug for mor/far end andre – lad det hænge!!
  • Nogle børn skal socialiseres i vuggestuen – lære fælles sociale normer (lad forældrene være). Sig "her i vuggestuen …", for så gør vi ikke barnet forkert, men lærer det normer
  • Adfærd, der giver opmærksomhed, gentager sig
  • Dagsrytme er vigtig for små børn, som ikke helt har udviklet en personlig rytme
  • At børn med emotionelle vanskeligheder har meget svært ved frie valg

Samarbejdet med forældrene

Forældre gør det bedste, de formår, i forhold til deres barn. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, snakker vi med dem om, hvad der kan gøres for at hjælpe/støtte deres barn.

Vi vil være ærlige overfor forældrene om deres barns trivsel, og vi ser det som vores ansvar sammen med forældrene at finde de ressourcer, som gør, at barnet kan trives. Nogen gange kan det være, at andre tværfaglige grupper skal inddrages. Vi ser det som vores opgave at hjælpe forældrene til at tage imod hjælpen.

Vi vil gerne holde netværksmøder i vuggestuen. Her kan, udover forældre og personale, også deltage personer fra andre tværfaglige grupper samt andre personer i forældrenes netværk. Mødet skal holdes i en ligeværdig og dialogbaseret ånd, hvor respekt for hinanden er kendetegnende.

I sjældne tilfælde kan det forekomme, at der afholdes tværfaglige møder uden forældrene. Forældrene skal informeres om sådanne møder, og der skal gives en begrundelse for, at mødet afholdes, og forældrene skal have et referat efterfølgende.

Formålet med et tværfagligt møde uden forældre kan være, at de fagpersoner, der arbejder med familien, får udvekslet faglighed og lavet aftaler om det fremtidige arbejde, så det er fremmende for det videre samarbejde om og med familien.

Hvis et barn har brug for en særlig indsats, fortæller vi forældrene om det – først i dagligdagen, hvad vi gør, og vi hører, om forældrene har forslag, som vi kan bruge.
På et tidspunkt aftaler vi et møde med forældrene, hvor vi kan uddybe for dem, hvad vi ser, at deres barn har behov for, eller fortæller dem, at vi har behov for hjælp fra andre faggrupper.

Forældrene inviteres med til at deltage i de tværfaglige møder, som foregår i vuggestuen. Hvis de ikke ønsker dette, kan de give tilladelse til, at personalet må drøfte barnets trivsel på mødet.

Vi vil give det enkelte barn de bedste muligheder og redskaber til at indgå i fællesskabet. Af forskellige årsager kan dette være vanskeligt for barnet i kortere eller længere perioder.

Eksempler på hjælp/støtte til barnet

Her nogle eksempler på, hvilke antagelser vi kan have om barnet, og hvad vi gør for at hjælpe/støtte barnet.

Børn der har brug for særlig stimulering til udvikling:

  • Vi finder lysten/gnisten i barnet.
  • Vi vækker drivkraften.
  • Vi finder tid og rum til, at barnet kan stimuleres i en lille gruppe af børn – evt. alene med én voksen.
  • Barnet må gerne føle sig privilegeret ”som valgt til”.

Børn, der er tæt forbundet med deres forældre, giver vi tid og rum til at få erfaringer med andre voksne.

  • Vi giver barnet en primærvoksen.
  • Den primære voksne guider barnet i at være i vuggestue.

Børn, der er usikre på, hvem de er, og hvad de kan:

  • Vi stiller krav til børnene, som de kan honorere.

  • Vi hjælper dem til en større selvværdsfølelse ved at se dem, sætte ord på deres følelser/udtryk og sætte et spejl op foran dem.

  • Vi finder barnets udviklingsniveau og er klar over, at barnet kan have brug for at ”gå tilbage” i udviklingsniveau, hvis de mangler at indhente noget.

Børn, der er utrygge ved nye og ukendte oplevelser:

  • Vi forbereder børnene på, hvad der skal ske.
  • Vi er troværdige voksne, der rummer børnenes følelser og giver dem sikkerhed for, at vi er der og passer på dem.

Børnene skal stole på:

  • at vi er der.
  • at de får følgeskab af en voksen.
  • at vi aldrig forlader dem uden at sige det til dem.
  • at vi videregiver ansvaret for samværet til en anden voksen, hvis vi ”må” forlade dem.

Børn, der af forskellige årsager har svært ved samspil:

For nogle børn gælder det, at de har uopfyldte behov, oplevet gentagne svigt og manglet omsorg. Her arbejder vi i samspillet barn-voksen for at give barnet gode erfaringer, som det kan bruge i samspillet med andre børn.

For andre børn handler det om at lære normer og regler i et socialt samspil.

  • Vi opfordrer børnene til at kigge på/aflæse hinanden.
  • Vi lærer børnene at spørge hinanden, om de eks. vil lege, og om de må tage/låne.
  • Vi hjælper dem i at acceptere svaret og støtter dem i den følelse, de kan have, eks. vrede, sorg, glæde.
  • Vi lærer dem normer bl.a. ved at sige; "her i vuggestuen ...".

Børn, der har behov for at være i en mindre gruppe eller være for sig selv, og børn, der har behov for mere ro og struktur for at kunne modtage læring:

Ved at opdele børnene i mindre grupper:

  • kan personalet være mere imødekommende overfor barnets behov.
  • kan vi opnå større koncentration.
  • kan vi fremme dialogen.

Børn der i perioder har brug for at være sig selv:

  • Vi hjælper barnet til at finde sit eget rum.
  • Vi giver barnet ro ved at holde de andre børn væk.

Børn, der har svært ved kontakt:

  • Vi reagerer ved at se på barnet, når barnet kigger på den voksne for at blive ”set”.
  • Vi forsøger at forlænge kontakten med barnet ved mimisk kontakt, f.eks. et blink eller et nik m.m.

Vi vedholder kontakten, da vi ved, at barnet vil vende tilbage for at se, om vi stadig ser det. Barnet SKAL opleve, at det gør vi! Barnet skal have en positiv oplevelse af kontakt. Derfor skal personalet reagere positivt og anerkendende.

Børn, der har brug for afgrænsning, så de kan finde ro og koncentration og få et godt samspil:

Her træder den voksne i tydelig karakter og bestemmer, hvad barnet har brug for:

  • Struktur
  • Forudsigelighed
  • Hjælp til at gennemleve frustration/sorgprocessen

Børn, der har lav selvfølelse og (selv)destruktiv adfærd:

  • Vi tager altid barnet alvorligt
  • Vi anerkender barnets følelser
  • Vi overvejer nøje, hvilke krav der stilles – barnet skal kunne honorere dem
Studerende i Grønnegade

I Vuggestuen Grønnegade har vi løbende studerende fra VIA University College.

Her kan du hente Grønnegades praktikbeskrivelse