Søvn

Som udgangspunkt vækker vi ikke børn. Der vil dog være undtagelser, f.eks. hvis et barn har et uhensigtsmæssigt søvnmønster. Vi vil naturligvis samarbejde med forældrene om dette i anerkendelse af, at en stabil søvnrytme er betydningsfuld for barnet. Det kan betyde, at barnet i en periode skal vækkes, og her vil vi tilstræbe, at vækningen sker, når barnet befinder sig i den del af søvnfasen, hvor det sover lettest. Dette er den blideste opvækning, næstefter ”at vågne af sig selv”.

Et barns søvnfase tager mindst en time, og derfor vækker vi ikke børn, som har sovet i en kortere periode end dette. Nogle børn kan have brug for to søvnfaser i løbet af én middagssøvn, og andre kan have behov for at sove to gange i løbet af en dag - måske med én søvnfase pr. gang. Vi har ikke noget tidspunkt for, hvornår børn skal puttes, og vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og putter, når vi som voksne kan se, at det har brug for at sove eller hvile.

Vi noterer ikke, hvor lang tid barnet har sovet, og hvor meget det har spist. Men vi tager gerne en snak med jer, hvis jeres barn har haft det anderledes, end det plejer.

Vi udleverer en lille pjece fra "ScannSleep" med fakta om små børns søvn til alle nye indmeldte børn.

Mere information på ScannSleeps hjemmeside