Påklædning

Praktisk påklædning er tøj, dit barn kan røre sig i, og som kan tåle at blive snavset.

Tøjet skal holde til at kunne blive vasket mange gange, specielt regntøj og flyverdragter.

Praktisk tøj er noget, der er let for barnet at tage af/på og let for personalet at håndtere.

Måske er det svært at forestille sig, hvor lang tid det tager, hvis vi skal snøre 20 børns sko, når vi skal ud, og, endnu værre, snøre dem op, når vi kommer ind, og snørebåndene er gået i hårdknude.

Børnene skal øve sig i at blive selvhjulpne, og det er nemt at få en "lille sejr", når tøj og fodtøj er forholdsvis let at tage på.

Du kan altid spørge personalet til råds, hvis du er i tvivl.

Der må aldrig være snore i dit barns tøj.

Giv aldrig dit barn tøj på, der ikke må blive snavset, og bliv aldrig irriteret, når dit barns tøj er snavset. Glæd dig i stedet over, at du har et barn, der er nysgerrigt og udforsker verden.