Fødselsdage

Det er en stor begivenhed i et barns liv at fylde år, og i Lindehuset vil vi gerne være med til at fejre barnet. Vi kommer også gerne hjem til barnet og fejrer fødselsdagen, men så skal det gælde hele gruppen.

I vuggestuen kan der dog være så små børn, at de ikke har nogen fornøjelse af at være med, og så bliver en voksen hjemme med dem.

Det kan være en balancegang at finde ud af, hvad man skal traktere med til en fødselsdag, men for at det ikke skal blive en konkurrence børnene imellem, siger vi, at der kun skal være én ting. Det kan f.eks. være is, flødeboller, pølsehorn, kage eller lignede.

Prøv så vidt muligt at undgå slik. Vi ved godt, at det er svært, men tænk lige på, at der er mange fødselsdage i gruppen i løbet af et år, og der er ikke mange børn i Danmark, som ikke får slik og søde sager i ugens løb.

Det er ikke for at "være hellige", at vi har den holdning, men fordi vi gerne vil tage et medansvar for børnenes sundhed.