Vuggestuen

Hele huset åbner sammen kl. 6.30 i minigruppens/loppernes køkken, hvor de børn, som kommer inden kl. 7.30, kan få morgenmad, hvis der er behov for dette.

Kl. 7.30 møder der et personalemedlem ind fra hver stue, og børnene bliver fordelt. Der bliver taget imod børn og sagt farvel til forældre. Børnene leger, lægger puslespil, læser bøger m.m.

Kl. 8.30: Der serveres der lidt frugt/brød og vand.

Kl. 9.00 - 10.30 foregår der forskellige aktiviteter. Det kan være motorik i vores kælder, aktiviteter på vores legeplads, ture ud af huset og sproggruppe.

Kl 10.30 - 12.00: Der spises det veltilberedte mad. Derefter puttes børnene.

12.00 - 13.30: De små, som har sovet om formiddagen, er oppe, og der mades, pusles og leges med dem. Der afvikles samtidig pauser for personalet og afholdes stuemøder m.m.

13.30 - 14.30: Der serveres eftermiddagsmad.

14.30 - lukketid: Der leges på stuen. Måske går man på legepladsen. Der bliver sagt farvel og på gensyn i morgen til børn og forældre.