Praktikstedsbeskrivelse

PRAKTIKBESKRIVELSE

jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Gældende fra 1. august 2014

Beskrivelse af praktikstedet:

Institutionens navn:

Adresse:

Postnr. og By:

Tlf.nr.:

Institutionens E-mail:

Hjemmeside adr.:

Institutionsleder:

Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen:

Kommunal:

Privat:

Regional:

 

Børnehuset Jennumparken

Gl. Jennumvej 2-4

8930 Randers NØ

89 15 96 50

boernehuset.jennumparken@randers.dk

boernehusetjennumparken.randers.dk

Helle Foersom

Lone Harbo, Ann-Kirstine Krag, og Diana Kaldahl

 

Kommunal institution

 

 

Institutionstype/ 
foranstaltning

  1. Antal børn/unge /voksne
  2. Aldersgruppe
  3. Antal stuer / afdelinger
  4. Åbningstid

 

a) Ca. 90 børn

b) 0-6 år

c) Vi er delt op i 3 afdelinger som hver består af én vuggestuegruppe og én børnehavegruppe. Derudover har vi en storebørnsgruppe med de ældste fra de tre børnehavegrupper.

d) Man-tors 6:20-16:30, fre 6:20-16:10

Institutionens formål

jf. lovgrundlag.

 

Formålet er at fremme børns trivsel, udvikling og læring, forebygge negativ social arv og eksklusion vha. forebyggende og støttende indsats både via en generel indsats og en en særlig indsats for de børn der har behov.

(Jf. § 1, Dagtilbudsloven, LBK nr 167 af 20/02/2015)

Karakteristik af brugergruppen:

Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe.

 

Børnehuset Jennumparken har børn fra mange forskellige kulturer. Cirka halvdelen har anden etnisk baggrund end dansk. Vi er beliggende i et socialt belastet område. Udover at være en daginstitution arbejder vi også med det udvidede familiearbejde. Vi yder støtte til familier der kan have behov for det. Det kan være støtte både i institutionen og i hjemmet. Vi har forskellige forældregrupper, etnisk gruppe m.fl. både i og udenfor institutionens åbningstid.Vi holder mange samtaler og møder med vores forældre og samarbejdspartnere. På grund af den udvidede opgave har vi også en bedre normering.

Arbejdsmetoder:

Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål)

 

 

Vi arbejder med relationen som udgangspunkt og ud fra en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang med udgangspunkt i ICDP. Hele personalegruppen har gennemført ICDP-uddannelsen (2009)

Vi arbejder så vidt muligt i mindre grupper, da der her er større mulighed for at danne relationer og inkludere og støtte det enkelte barn.

Vi bestræber os på at skabe faste rammer samt genkendelighed gennem rutiner.

Vi har fokus på det det udvidede forældrearbejde og prioriterer tid til at guide, lytte og vejlede i hverdagen.

Vi prioriterer sprogarbejde og motorik og bevægelse højt.

Ansatte

(pædagogiske faggrupper, andre faggrupper)

 

1 pædagogisk leder, 1 afdelingsleder, 16 pædagoger, 1 motorikpædagog, 5 pædagogmedhjælpere, studerende samt 1 kontorassistent og 1 køkkenassistent

 

Personalegruppen rummer en del forskellige ressourcepersoner. Det kan f.eks. være ansatte med efteruddannelse/kursus i sprog, motorik, familierådslagning, spædbarnsterapi, konfliktløsning, ICDP-vejledere samt personale med erfaring fra forskellige ”voksengrupper”. Der kan muligvis laves vejledning/undervisning for den/de studerende med en eller flere af disse personer.

Praktikvejlederens kvalifikationer:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

 

 

Pædagogisk grunduddannelse:

 

 

 

 

 

 

 

 

 


PD modul i praktikvejledning:

 

 

 

 

 

 

 

Diplomuddannelse

 

 

 

x

 

 

 


Andet/ andre uddannelser:

 

 

Navne:

Lone Harbo (Har vejlederkursus)

Diana Kaldahl (Har vejlederkursus)

Ann-Kirstine Krag (Har vejlederkursus)

 

Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt:

Eksternt:

Månedlige TG-møder (tværfaglige gruppemøder) med deltagelse af psykolog, socialrådgiver, talepædagog og evt. sundhedsplejerske

Talepædagog og psykolog fra PPR

Vi får supervision ca. hver anden måned af en ekstern supervisor

Vi har meget samarbejde med Børn og Familieafdelingen Odinsgade

Fremskudt socialrådgiver

Andre institutioner

Fysioterapeuter

Talepædagogisk Center m.fl.

Internt:

Motorikpædagog som er ansat til hele Dagtilbud Midt, men som har kontor og motoriklokaler i vores institution

Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse:

 

Det forventes at den studerende er psykisk robust.

Der kræves deltagelse udenfor normal åbningstid ved p-møder, statusmøder, forældregruppe o.lign.

Arbejdsforhold

Forventes den studerende at arbejde alene?

Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan?

 

Den studerende forventes at kunne arbejde selvstændigt og f.eks. selv have en gruppe børn, men der vil altid være andre pædagoger i institutionen.

Øvrige oplysninger

Ferie aftales med institutionens leder

Den studerendes arbejdsplan udarbejdes med vejleder ved start

 

 

 

Uddannelsesplan

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen.

Specialiseringsmuligheder:

Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde)

 

 

 

 

 

 

Primær: Sekundær:

 

 

x

 

 

Dagtilbudspædagogik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


  • Skole- og fritidspædagogik

     

     

     

     

     

     

     

     

    x

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

  • Social- og specialpædagogik

Valgfagsområder:

Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.

Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1) Kreative udtryksformer.

 

 

 

x

 

 

2) Natur og udeliv.

3) Sundhedsfremme og bevægelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4) Medier og digital kultur.

 

 

 

 

 

 

5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.

 

 

 

x

 

 

6) Social innovation og entreprenørskab.

7) Kulturmøde og interkulturalitet.

 

Dette er de to primære, men det er muligt at arbejde med ALLE områder. Vi tager udgangspunkt i den studerendes interesse samt i de to valgte læreplanstemaer for hele kommunen. Læreplanstemaerne for 2015 og 2016 er ”Krop og bevægelse” og ”Kulturelle udtryksformer”.

 


Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden)

Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

Vidensmål: Den studerende har viden om

 

Færdighedsmål:Den studerende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver,

anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde,

Ved at læse om børns udvikling 0-6 år, pædagogisk arbejde i udsatte boligområder (F.eks. forskningsprojekter af Kirsten Elisa Petersen), omsorgssvigt af Kari Killén og diskutere med vejleder samt bruge denne viden til kvalificerede observationer og pædagogisk arbejde i mindre børnegrupper eller med et enkelt barn. Institutionen har en samfundsmæssig opgave i form af forebyggende og tidlig indsats ift. udsatte børn.

målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter,

målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder,

Vi bruger SMITTE-modellen som didaktisk redskab til at planlægge, dokumentere og evaluere pædagogiske forløb, støtteindsatser m.m.

ICDP er grundlaget for vores relationsarbejde. Den studerende vil gennemgå et ICDP-forløb og dette vil være et emne i vejledningen.

evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer og

dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og

Den studerende vil kunne bruge SMITTE-modellen som evalueringsredskab, og derudover evaluere og reflektere sammen med vejleder.

Den studerende forventes at bruge sit praktik-portefolio som dokumentation for egen læring via refleksioner, observationer, praksisfortællinger, vejledninger m.m

såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima.

anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.

Børnehuset Jennumparken har fået madordning i hele huset pr. 1. januar 2015 samt fælles kostpolitik for hele Midt. Vi har i forbindelse med dette stort fokus på både sundhedsmæssige og dannelsesmæssige aspekter af måltidet. Vi er et sted der rummer mange kulturer og måltidet er en åbning for dialog om forskelligheder. Vi prioriterer måltidet og at pædagogen er nærværende og med til at give børnene mod på at prøve nye smage.

Derudover har vi også et stort fokus på bevægelsesglæde og på at inddrage mere bevægelse i hverdagen. F.eks. gennem inde- og uderummets indretning samt pædagogens betydning.

Angivelse af relevant litteratur:

Karsten Hundeide: ”Relationsarbejde i institution og skole”

Film: ”Gyldne øjeblikke i hverdagen – om ICDP i praksis”

Jytte Birk Sørensen: ”Støt mestring – Bryd mønstre”

Anne-Lise Løvlie Schibbye: ”Relationer – et dialektisk perspektiv”

Hansen, Regner: ”Ny forskning: Mere omsorgsarbejde og familiearbejde” (Artikel fra Børn & Unge nr. 4/2013)

Kirsten Elisa Petersen: ”Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven”

Lis Møller: ”Anerkendelse i praksis”

Berit Bae: ”På vej i en anerkendende retning” (Artikel fra Social Kritik nr. 88/2003)

Bjørg Kjær: ”Inkluderende pædagogik”

Annette Groot, Else Marie Bech, Finn Godrim & Jørgen Rønsholt: “Relationspsykologi.”

Lise Gullestrup: “At blive et med sig selv.”

Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden

Evalueringen tager udgangspunkt i den studerendes arbejde med kompetencemålet og sine videns- og færdighedsmål med inddragelse af praktik-portfolio.

Organisering af vejledning:

a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning?

c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen?

 

 

a) Tilrettelæggelsen sker i samarbejde mellem studerende og vejleder. Vejleder hjælper den studerende med at tilpasse omfanget af mål og forløb ift. den givne periode.

 

b) Fast ugentlig vejledning i 1 ½ time. Hvis der kommer aflysninger vurderer vi om der er behov for en erstatningsvejledning. Den studerende laver dagsorden ud fra nogle faste punkter givet af vejleder (Trivsel, undren, ”Den gode historie”, evt.) og derudover sine egne punkter. Den studerende forventes at skrive referat af vejledningen.

 

c) Den studerende forventes aktivt at bruge sit praktik-portfolio som en del af læringsprocessen og at dette er tilgængeligt for vejleder. Det kan f.eks. være til refleksioner, observationer samt dagsordener og referater af vejledninger. Det bruges som baggrund for refleksion og udgangspunkt for dialog med vejleder.

Den studerendes arbejdsplan:

Udarbejdes i forbindelse med praktikstart.

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution

(herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

Hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet kontakter vejleder den studerendes praktikunderviser/skolen med henblik på at samarbejde om en løsning.

 

 

 

Uddannelsesplan 2. praktik - Dagtilbudspædagogik

Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode.

Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer.

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål:Den studerende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov,

tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation,

Vi har en del børn der ikke er alderssvarende i udvikling på forskellige punkter. (Kognitivt, socialt, følelsesmæssigt, motorisk) Det er derfor vigtigt at kende til normaludviklingen for børn 0-5 år, for at lave kvalificerede observationer og kunne tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter der passer til barnets niveau.

Den studerende vil kunne afprøve dette i sit pædagogiske forløb.

samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling,

skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet,

Fundamentet for vores arbejde er et anerkendende menneskesyn. Vi arbejder ressourcefokuseret og ud fra ICDP’s 8 samspilstemaer. Der kan laves et ICDP-forløb med den studerende i løbet af praktikken. Der kan laves en støtteplan ift. særlig støtte af et enkelt barns inklusion i fællesskabet.

Den studerende kan opnå viden om den tidlige tilknytnings betydning for barnets senere udvikling og relationsdannelse, ved at læse om tilknytningsteori (Susan Hart) og have dialog med vejleder.

Den studerende kan lære de grundlæggende tanker om mentalisering. Om at være opmærksom på egne og børnenes følelser, behov, mål og grunde. Når et barn udviser uhensigtsmæssig adfærd, stræber vi efter at se bag adfærden.

dialog og professionel kommunikation,

kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger,

Vi er meget bevidste om vores kommunikation. Gennem supervision med en ekstern supervisor hver 2. måned samt Kollegial Respons hver måned, har vi mulighed for et fælles fagligt refleksionsrum og udvikler også vores evne til kommunikation. Den studerende forventes at deltage aktivt i disse grupper samt i den faglige dialog med kollegaer i hverdagen.

Vores børn har i højere grad end almindeligt brug for voksne der kan kommunikere klart og tydeligt og sætter faste rammer, både gennem verbal og nonverbal kommunikation.

Grundet sprogbarrierer eller forståelsesbarrierer er der behov for klar og præcis kommunikation i forhold til forældre.

leg, legeteorier og legekulturer,

rammesætte børns leg,

Den studerende kan opnå viden om dette ved at lave observationer og gennem dialog med vejleder. Vi oplever at en del børn og børnegrupper har brug for støtte til at lære at lege eller til at udvikle deres leg. Den studerende har rig mulighed for at arbejde med dette område og prøve forskelligt af og f.eks. lave et pædagogisk forløb med fokus på leg.

kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og

målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og

Den studerende kan tage udgangspunkt i egen interesse.

Af de nævnte områder, har vi i Jennumparken dog primært fokus på kropslig udfoldelse, bevægelsesglæde og motorisk udvikling og dens betydning. Alle pædagoger er i løbet af 2014 & 2015 på Randers Kommunes kursus:”Bevægelsesfremmende læringsmiljøer” og derudover har vi sparring fra vores motorikpædagog i Dagtilbud Midt.

Der er mange forskellige muligheder og vi har gode fysiske rammer; ekstra lokaler, kreativt værkstedsrum, instrumenter og guitar, gymnastiksal i kælderen, baderum med spabad og så er vi naboer til det store naturområde Nordre Fælled.

omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse.

Relationsarbejdet er fundamentet for vores øvrige pædagogiske arbejde.

Vi holder statusmøder 4 gange årligt, hvor vi snakker om hvert enkelt barns trivsel, udvikling og familiære situation, og laver handleplaner herudfra. Vi udarbejder sociogrammer 2 gange årligt, for at skærpe opmærksomheden på relationerne børnene imellem, samt relationstrappen for at sikre os at alle børn har en god relation til min. 1 voksen. Det er de voksne der har ansvaret for denne relation.

Derudover kan der f.eks. arbejdes med sundhed og forebyggelse ift. måltidet, motorik og bevægelsesglæde og ved at styrke børnenes selvfølelse og gå-på-mod.

Angivelse af relevant litteratur:

Karsten Hundeide: ”Relationsarbejde i institution og skole”

Film: ”Gyldne øjeblikke i hverdagen – om ICDP i praksis”

Jytte Birk Sørensen: ”Støt mestring – Bryd mønstre”

Susan Hart: ”Fra interaktion til relation”

Anne-Lise Løvlie Schibbye: ”Relationer – et dialektisk perspektiv”

Kari Killén: ”Barndommen varer i generationer”

Kari Killén: ”Omsorgssvigt er alles ansvar”

Hansen, Regner: ”Ny forskning: Mere omsorgsarbejde og familiearbejde” (Artikel fra Børn & Unge nr. 4/2013)

Kirsten Elisa Petersen: ”Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven”

Lis Møller: ”Anerkendelse i praksis”

Berit Bae: ”Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse” (Artikel fra Social Kritik nr. 47/1996)

Berit Bae: ”På vej i en anerkendende retning”(Artikel fra Social Kritik nr. 88/2003)

Bjørg Kjær: ”Inkluderende pædagogik”

Janne Østergaard Hagelquist: ”Mentalisering i mødet med udsatte børn”

Jytte Fleischmann: ”Lad barnet komme til orde!”

Jytte Fleischmann: ”Ryk ud med sproget”

Annette Groot, Else Marie Bech, Finn Godrim & Jørgen Rønsholt: “Relationspsykologi.”

Lise Gullestrup: “At blive et med sig selv.”

Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden

Evalueringen tager udgangspunkt i den studerendes arbejde med kompetencemålet og sine videns- og færdighedsmål med inddragelse af praktik-portfolio.

Organisering af vejledning:

a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning?

c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen?

 

a) Tilrettelæggelsen sker i samarbejde mellem studerende og vejleder. Vejleder hjælper den studerende med at tilpasse omfanget af mål og forløb ift. den givne periode.

 

b) Fast ugentlig vejledning i 1 ½ time. Hvis der kommer aflysninger vurderer vi om der er behov for en erstatningsvejledning. Den studerende laver dagsorden ud fra nogle faste punkter givet af vejleder (Trivsel, undren, ”Den gode historie”, evt.) og derudover sine egne punkter. Den studerende forventes at skrive referat af vejledningen.

 

c) Den studerende forventes aktivt at bruge sit praktik-portfolio som en del af læringsprocessen og at dette er tilgængeligt for vejleder. Det kan f.eks. være til refleksioner, observationer samt dagsordener og referater af vejledninger. Det bruges som baggrund for refleksion og udgangspunkt for dialog med vejleder.

Institutionen som praktiksted:

Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger?

Det forventes at den studerende er psykisk robust.

Der kræves deltagelse udenfor normal åbningstid ved p-møder, statusmøder, forældregruppe o.lign.

Den studerendes arbejdsplan:

 

Udarbejdes i forbindelse med praktikstart.

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution

(herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

Hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet kontakter vejleder den studerendes praktikunderviser/skolen med henblik på at samarbejde om en løsning.

 

 

Uddannelsesplan 3. praktik - Dagtilbudspædagogik

Område 4: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode.

Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis.

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål:Den studerende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud,

identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet,

I kraft af vores beliggenhed i et socialt belastet område har vi en særlig pædagogisk opgave ift. flere børn der kræver støtte og ift. arbejde med forældre.

Den studerende kan lave observationer i hverdagen.

Den studerende kan i samarbejde med vejleder læse f.eks. artikler og forskningsprojekter om arbejdet med udsatte børn og diskutere de samfundsmæssige rammer for arbejdet og problemstillinger knyttet hertil samt bruge sit praktikportfolio til refleksioner.

leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling,

udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø,

 

Den studerende kan med udgangspunkt i egne idéer lave en SMITTE-model på et udviklingsprojekt for hele børnegruppen eller en mindre børnegruppe. Der er utallige muligheder og i samarbejde med vejleder kan det tilpasses ud fra den studerendes ønsker og børnegruppens behov.

forandringsprocesser og innovation,

bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,

På den ugentlige vejledning er ”undring” et fast punkt på dagsordenen. Vi ser undring som en baggrund for at udvikle praksis. Ud fra denne undring, kan der iværksættes innovative og eksperimenterende tiltag ud fra den studerendes idéer.

inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser,

inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser,

Der kan opnås viden om inddragelse af forældre- og børneperspektiv gennem litteratur og gennem det faste personales erfaringer.

Der er mulighed for at bruge forskellige metoder til at inddrage børneperspektivet.

Vi er udfordret på inddragelse af forældre, da det kræver et større arbejde at vække engagement. Samtidig vægter vi højt at forældrene bliver inddraget i det pædagogiske arbejde.

 

didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og

sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og

Vi bruger SMITTE-modellen som didaktisk redskab. (NB. I den nye SMITE-model er der tilføjet et ”I” – Vi bruger dette punkt til enten at rette fokus mod inklusion eller mod 1-2 af ICDP’s samspilstemaer) Gennem denne model får man sat mål, reflekteret over sammenhængen og valg af evalueringsmetode. Ved afslutning af et forløb evaluerer vi (ofte på et stuemøde eller til vejledning) og herigennem reflekterer.


Hver måned har vi Kollegial Respons og hver anden måned har vi supervision. Dette oplever vi som vigtige faglige og personlige refleksionsrum og som en kilde til udvikling.

førstehjælp.

udføre grundlæggende førstehjælp.

Undervisning på studiedage

Angivelse af relevant litteratur:

Karsten Hundeide: ”Relationsarbejde i institution og skole”

Film: ”Gyldne øjeblikke i hverdagen – om ICDP i praksis”

Jytte Birk Sørensen: ”Støt mestring – Bryd mønstre”

Susan Hart: ”Fra interaktion til relation”

Anne-Lise Løvlie Schibbye: ”Relationer – et dialektisk perspektiv”

Kari Killén: ”Barndommen varer i generationer”

Kari Killén: ”Omsorgssvigt er alles ansvar”

Hansen, Regner: ”Ny forskning: Mere omsorgsarbejde og familiearbejde” (Artikel fra Børn & Unge nr. 4/2013)

Kirsten Elisa Petersen: ”Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven”

Lis Møller: ”Anerkendelse i praksis”

Berit Bae: ”Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse” (Artikel fra Social Kritik nr. 47/1996)

Berit Bae: ”På vej i en anerkendende retning” (Artikel fra Social Kritik nr. 88/2003)

Bjørg Kjær: ”Inkluderende pædagogik”

Janne Østergaard Hagelquist: ”Mentalisering i mødet med udsatte børn”

Jytte Fleischmann: ”Lad barnet komme til orde!”

Jytte Fleischmann: ”Ryk ud med sproget”

Lise Gullestrup: “At blive et med sig selv.”

Annette Groot, Else Marie Bech, Finn Godrim & Jørgen Rønsholt: “Relationspsykologi.”

Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden

Evalueringen tager udgangspunkt i den studerendes arbejde med kompetencemålet og sine videns- og færdighedsmål med inddragelse af praktik-portfolio.

Organisering af vejledning:

a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning?

c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen?

 

a) Tilrettelæggelsen sker i samarbejde mellem studerende og vejleder. Vejleder hjælper den studerende med at tilpasse omfanget af mål og forløb ift. den givne periode.

 

b) Fast ugentlig vejledning i 1 ½ time. Hvis der kommer aflysninger vurderer vi om der er behov for en erstatningsvejledning. Den studerende laver dagsorden ud fra nogle faste punkter givet af vejleder (Trivsel, undren, ”Den gode historie”, evt.) og derudover sine egne punkter. Den studerende forventes at skrive referat af vejledningen.

 

c) Den studerende forventes aktivt at bruge sit praktik-portfolio som en del af læringsprocessen og at dette er tilgængeligt for vejleder. Det kan f.eks. være til refleksioner, observationer samt dagsordener og referater af vejledninger. Det bruges som baggrund for refleksion og udgangspunkt for dialog med vejleder.

Institutionen som praktiksted:

Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger?

Det forventes at den studerende er psykisk robust.

Der kræves deltagelse udenfor normal åbningstid ved p-møder, statusmøder, forældregruppe o.lign.

 

Den studerendes arbejdsplan:

 

Udarbejdes i forbindelse med praktikstart.

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution

(herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

Hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet kontakter vejleder den studerendes praktikunderviser/skolen med henblik på at samarbejde om en løsning.

 

 

 

 

Uddannelsesplan 2. praktik - Social- og specialpædagogik

Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode.

Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag.

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål:Den studerende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale,

kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner,

Gennem litteratur, observationer og dialog med kollegaer og vejleder kan der opnås viden om kommunikationsformer, relationsdannelse og den professionelle samtale.

I hverdagen forventes den studerende at kommunikere professionelt i relevante situationer og møde børn og forældre åbent og imødekommende.

Man kan lære meget om kommunikation gennem observation af kollegaers håndtering.

Med bevidstheden om at nogle forældre er i en mere udsat position, forventes den studerende ikke at tage ansvaret for sværere samtaler, men lade dette være den faste pædagogs ansvar.

Vi vil skabe mulighed for deltagelse i et møde med forældre, hvor den studerende - efter aftale - enten er med på sidelinjen eller supplerer.

 

professionsetik og pædagogiske værdier,

analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber,

Gennem litteratur kan der opnås viden om professionsetik og pædagogiske værdier. Der kan på hjemmesiden læses om værdier overordnet i Dagtilbud Midt og om pædagogisk fokus særligt i Børnehuset Jennumparken.

Gennem vejledning og den studerendes egne refleksioner kan etikken komme i spil, f.eks. ved at arbejde med cases.

 

konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd,

vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder,

Vi arbejder med at håndtere børnenes konflikter i hverdagen. Der kan være forskellige måder at håndtere det på. Nogle gange er der brug for at vi tackler nogle børn på en anderledes måde. Det kan også være en konflikt med forældre. Vi forsøger at være åbne og opbygge tillid.

Vi bruger hinanden på stuen og i huset som sparring. Det åbner op for nye tankemønstre og handlemåder, og er dermed også med til at forebygge konflikter.

 

 

bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og

tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og

Vi har i Dagtilbud Midt tilknyttet en motorikpædagog, som har til huse hos os. Vi vil forsøge at give mulighed for en fælles vejledning med hende for alle studerende i Midt. Vi har gode fysiske rammer og naturområdet Nordre Fælled lige i nærheden. Vi har et krea-rum, hvor vi kan hente materialer, og hvor der er mulighed for at sidde med en mindre gruppe børn. Der er altså god mulighed for mange forskellige pædagogiske aktiviteter.

 

hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv.

vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring.

Vi har en iPad på hver stue, så der er mulighed for at bruge den til at understøtte udvikling og læring.

 

 

Angivelse af relevant litteratur:

Karsten Hundeide: ”Relationsarbejde i institution og skole”

Film: ”Gyldne øjeblikke i hverdagen – om ICDP i praksis”

Jytte Birk Sørensen: ”Støt mestring – Bryd mønstre”

Susan Hart: ”Fra interaktion til relation”

Anne-Lise Løvlie Schibbye: ”Relationer – et dialektisk perspektiv”

Kari Killén: ”Barndommen varer i generationer”

Kari Killén: ”Omsorgssvigt er alles ansvar”

Hansen, Regner: ”Ny forskning: Mere omsorgsarbejde og familiearbejde” (Artikel fra Børn & Unge nr. 4/2013)

Kirsten Elisa Petersen: ”Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven”

Lis Møller: ”Anerkendelse i praksis”

Berit Bae: ”Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse” (Artikel fra Social Kritik nr. 47/1996)

Berit Bae: ”På vej i en anerkendende retning”(Artikel fra Social Kritik nr. 88/2003)

Bjørg Kjær: ”Inkluderende pædagogik”

Janne Østergaard Hagelquist: ”Mentalisering i mødet med udsatte børn”

Jytte Fleischmann: ”Lad barnet komme til orde!”

Jytte Fleischmann: ”Ryk ud med sproget”

Annette Groot, Else Marie Bech, Finn Godrim & Jørgen Rønsholt: “Relationspsykologi.”

Lise Gullestrup: “At blive et med sig selv.”

Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden

Evalueringen tager udgangspunkt i den studerendes arbejde med kompetencemålet og sine videns- og færdighedsmål med inddragelse af praktik-portfolio.

Organisering af vejledning:

a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning?

c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen?

 

a) Tilrettelæggelsen sker i samarbejde mellem studerende og vejleder. Vejleder hjælper den studerende med at tilpasse omfanget af mål og forløb ift. den givne periode.

 

b) Fast ugentlig vejledning i 1 ½ time. Hvis der kommer aflysninger vurderer vi om der er behov for en erstatningsvejledning. Den studerende laver dagsorden ud fra nogle faste punkter givet af vejleder (Trivsel, undren, ”Den gode historie”, evt.) og derudover sine egne punkter. Den studerende forventes at skrive referat af vejledningen.

 

c) Den studerende forventes aktivt at bruge sit praktik-portfolio som en del af læringsprocessen og at dette er tilgængeligt for vejleder. Det kan f.eks. være til refleksioner, observationer samt dagsordener og referater af vejledninger. Det bruges som baggrund for refleksion og udgangspunkt for dialog med vejleder.

Institutionen som praktiksted:

Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger?

Det forventes at den studerende er psykisk robust.

Der kræves deltagelse udenfor normal åbningstid ved p-møder, statusmøder, forældregruppe o.lign.

Den studerendes arbejdsplan:

 

Udarbejdes i forbindelse med praktikstart.

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution

(herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

Hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet kontakter vejleder den studerendes praktikunderviser/skolen med henblik på at samarbejde om en løsning.

 

 

 


Uddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik

Område 4: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode.

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører.

Vidensmål: studerende har viden om

Færdighedsmål:Den studerende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

Den institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser

agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer,

Gennem praktikken vil den studerende opleve de givne rammer, og øve sig i at agere professionelt heri, herunder at rette henvendelse til rette vedkommende. Børnehuset Jennumparken har 7 stuer, pædagogiks leder Helle Foersom og afdelingsleder Heidi Birch Jakobsen, der indgår i ledelsen. Vi er en del af Dagtilbud Midt som er 7 institutioner. Dagtilbudsleder er Bente Gråkjær.

forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder,

foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet,

Den studerende kan gennem sit studie tilegne sig viden om social- og specialpædagogiske tilgange og metoder og vil i praktikken kunne afprøve og observere den del af det, der retter sig mod vores målgruppe. Det kan både være ift. børn eller ift. forældre. Vi er en almindelig daginstitution, men har udvidet familiearbejde. Det betyder bl.a., at vi har en bedre normering for at kunne støtte, vejlede og guide familier, der måtte have behov for dette.

Gennem vejledning og den studerendes egne refleksioner kan der foretages en faglig vurdering af metoder.

tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde,

indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger,

Enkelte gange har vi et barn der visiteres til specialtilbud, men ellers indgår vi et tværprofessionelt arbejde omkring barnet i institutionen.

Vi har månedlige TG-møder (tværfaglige gruppemøder) med deltagelse af psykolog, socialrådgiver, talepædagog og evt. sundhedsplejerske. Barnets forældre er også inviteret med. Vi stræber efter at den studerende får mulighed for at være med på et TG-møde.

Vi har en talepædagog fra PPR der kommer ugentligt og varetager støtte for enkelte børn, og samarbejde med en psykolog fra PPR som kan komme og se barnet og derefter være med til at vejlede os og deltage i møder med forældrene. Vi oplever dette som et meget givtigt samarbejde.

Vi har mulighed for at kontakte en ”fremskudt socialrådgiver” og få vejledning omkring en anonym sag.

Derudover kan der være samarbejde med fysioterapeut, Talepædagogisk Center, Familiestuen og andre tilbud.

Internt samarbejder vi med en motorikpædagog som er ansat til hele Dagtilbud Midt, men som dagligt færdes i vores hus. Hun kan vejlede generelt og ift. specifikke børn på stuen. Derudover har hun også selv forløb med et eller flere børn.

opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende,

redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde,

Formålet for daginstitutioner lyder: ”at fremme børns trivsel, udvikling og læring, forebygge negativ social arv og eksklusion vha. forebyggende og støttende indsats både via en generel indsats og en en særlig indsats for de børn der har behov.” (Jf. § 1, Dagtilbudsloven, LBK nr 167 af 20/02/2015)

Som almindelig daginstitution har vi altså det primære ansvar, men herunder også ansvar for at søge tværprofessionel hjælp, hvis der er brug for dette. Vi har en del børn der har brug for en særlig indsats.

forandringsprocesser og innovation,

deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,

Der er mulighed for innovative og eksperimenterende tiltag passende til målgruppen. Den studerende er velkommen til at bringe nye idéer.

Gennem eksperimenterende tiltag og forløb udvikler vi praksis. I 2014 og 2015 har vi haft fokus på mere bevægelse bl.a. vha. indretning og nye tanker omkring brug af inderummet. Eksempelvis at børnene får lov at køre på rullebræt på gangen.

didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og

sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og

Vi bruger SMITTE-modellen til meget forskelligt, og ved målsætning er det en god idé at tænke i SMART-mål. (Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk, Tidsbestemt) Under arbejdet med SMITTE-modellen tænkes der også i valg af evalueringsmetode.

Den studerende bruger praktikdokument til systematisk erfaringsopsamling og refleksion over praksis.

førstehjælp.

udføre grundlæggende førstehjælp.

 

Angivelse af relevant litteratur:

Karsten Hundeide: ”Relationsarbejde i institution og skole”

Film: ”Gyldne øjeblikke i hverdagen – om ICDP i praksis”

Jytte Birk Sørensen: ”Støt mestring – Bryd mønstre”

Susan Hart: ”Fra interaktion til relation”

Anne-Lise Løvlie Schibbye: ”Relationer – et dialektisk perspektiv”

Kari Killén: ”Barndommen varer i generationer”

Kari Killén: ”Omsorgssvigt er alles ansvar”

Hansen, Regner: ”Ny forskning: Mere omsorgsarbejde og familiearbejde” (Artikel fra Børn & Unge nr. 4/2013)

Kirsten Elisa Petersen: ”Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven”

Susan Hart: ”Fra interaktion til relation”

Janne Østergaard Hagelquist: ”Mentalisering i mødet med udsatte børn”

Lis Møller: ”Anerkendelse i praksis”

Berit Bae: ”Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse” (Artikel fra Social Kritik nr. 47/1996)

Berit Bae: ”På vej i en anerkendende retning” (Artikel fra Social Kritik nr. 88/2003)

Bjørg Kjær: ”Inkluderende pædagogik”

Janne Østergaard Hagelquist: ”Mentalisering i mødet med udsatte børn”

Jytte Fleischmann: ”Lad barnet komme til orde!”

Jytte Fleischmann: ”Ryk ud med sproget”

Annette Groot, Else Marie Bech, Finn Godrim & Jørgen Rønsholt: “Relationspsykologi.”

Lise Gullestrup: “At blive et med sig selv.”

Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden

Evalueringen tager udgangspunkt i den studerendes arbejde med kompetencemålet og sine videns- og færdighedsmål med inddragelse af praktik-portfolio.

Organisering af vejledning:

a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning?

c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen?

 

a) Tilrettelæggelsen sker i samarbejde mellem studerende og vejleder. Vejleder hjælper den studerende med at tilpasse omfanget af mål og forløb ift. den givne periode.

 

b) Fast ugentlig vejledning i 1 ½ time. Hvis der kommer aflysninger vurderer vi om der er behov for en erstatningsvejledning. Den studerende laver dagsorden ud fra nogle faste punkter givet af vejleder (Trivsel, undren, ”Den gode historie”, evt.) og derudover sine egne punkter. Den studerende forventes at skrive referat af vejledningen.

 

c) Den studerende forventes aktivt at bruge sit praktik-portfolio som en del af læringsprocessen og at dette er tilgængeligt for vejleder. Det kan f.eks. være til refleksioner, observationer samt dagsordener og referater af vejledninger. Det bruges som baggrund for refleksion og udgangspunkt for dialog med vejleder.

Institutionen som praktiksted:

Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger?

Det forventes at den studerende er psykisk robust.

Der kræves deltagelse udenfor normal åbningstid ved p-møder, statusmøder, forældregruppe o.lign.

Den studerendes arbejdsplan:

 

Udarbejdes i forbindelse med praktikstart.

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution

(herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

Hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet kontakter vejleder den studerendes praktikunderviser/skolen med henblik på at samarbejde om en løsning.

 

 

 

Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet

Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode.

Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling.

Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger.

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål: Den studerende kan

virkefelter for den pædagogiske profession,

identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter,

pædagogfaglig udvikling og innovation,

identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis,

pædagogens professionsfaglighed og professionsetik,

formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrerer professionsfaglig dømmekraft,

følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling:

-Kulturelle og sociale.

-Institutionelle og organisatoriske.

-Historiske, samfundsmæssige og internationale,

inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling,

nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling,

inddrage viden og forskning i en faglig argumentation,

empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og

vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og

opgaveskrivning og faglig formidling.

formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt.

Institutionens udviklings- og innovationsfelter:

 

Tidlig indsats og det forebyggende arbejde med udsatte børn i dagtilbud.

 

Institutionens rammer for empiriindsamling:

(Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.)

 

Empirien skal anonymiseres medmindre der er indhentet tilladelse.

Der skal indhentes forældres tilladelse til fotografering, videooptagelse mv.

Kontaktperson for den studerende

 

Den tilknyttede pædagog / vejleder.